078335262

Byen, medens den sydlige Del skulde udlægges som den egentlige m erkantile Frihavn. Paa det anførte T errain skulde der foretages de fornødne Landdan­ nelser og Anlæg af Bassiner saa langt ind mod Ka­ stellet som muligt, eventuelt skulde en Dainpfærge- havn indgaa i P rojek tet. Skitserne skulde endvidere indeholde Forslag til de p aatæ nk te Bygninger, Man­ den, hvorpaa Frihavnen skulde indhegnes, samt de Sporanlæg, hvormed den skulde forsynes, og hvorved den sattes i Forbindelse med Toldboden og Statsba­ nerne. Der forlangtes ogsaa et Overslag over Bekost­ ningen. l^ o r s l a g e iie b e d ø m m e s . Skitserne skulde væ re indgivet til F inansm inisteriet inden den 1. November (en meget ko rt Frist). Den 18. Janu ar 1889 afgav Kom­ missionen sin Betænkning, i hvilken den ikke alene undersøgte, i hvilket Omfang og paa hvilken Maade de indleverede Skitser løste de stillede Opgaver, men ogsaa, at de i mange væsentlige P unk ter havde givet Konkurrenterne frie Hænder, at paapege, hvilke af de saaledes fremkomne T anker det kunde anbefales at acceptere ved Anlæggets endelige Udførelse, og endelig at udvikle, hvad der efter dens Formening m aatte væ re at fastholde som vigtige Synspunkter. Af de indkomne 17 P ro je k te r blev efter en næ rm ere Prøvelse Kommissionen uden Meningsforskel enig om at udskyde som i det væsentlige uanvendelige alle paa næ r 6, af hvilke det af Stadsingeniør Chr. Ambt ud arb ejdede P ro jek t indstilledes til en Præm ie paa 3000 Kr., og hv ert af de øvrige 5, hvoriblandt to, ud­ arb ejd ed e af Havnebygm ester (senere Havnedirektør, Borgmester) H. C. Y. Møller og A rchitekt, Professor V. D ahlerup i Forening med henholdsvis Ingeniør A. P. Vedel (senere Havneingeniør i Aarhus) og In ­ geniør Y. M. Friderichsen, og et ud arb ejdet af Kap­ tajn, Tøm rerm ester I. P. Nielsen, indstilledes til en Præm ie paa 2000 Kr.

De seks præm ierede P laner overgik fra Finansm i­ nisteriet til Indenrigsm inisteriet, som sendte dem til H avn ek ap tajn en med Anmodning om i Forening med Overingeniør ved S tatsbanerne (senere G en erald irek ­ tør) I. W. Tegner at ud arb ejde og indsende en endelig Plan for F rihavnsanlægget paa G rundlag heraf. T ie tj^ en og1T i « v f « r s la g e t . Indenrigsm inister In- gerslev, som for sit Vedkommende fuldt ud accepte­ rede den nye, store Plan, frem satte i F ebruar 1890 et Forslag til Lov, hvorefter der paa Foranstaltning af Københavns H avnebestyrelse og for Havnevæsenets Regning skulde tilvejebringes et saadant F rih avn s­ anlæg. I Landstinget mødte det dog en Del Modstand og blev derfor ikke gennemført i den Samling, ln- gerslev var paa den anden Side næ rm est overrasket over den relativ e Velvilje, han under Lovforslagets Udarbejdelse havde sporet hos Tietgen, hvis In ter­ esser var saa nøje k n y ttet til den gamle Havn med dens Anlægspladser og Pakhuse, for Frihavnssagen, og han har sikk ert følt sig for, om ikke Tietgen maatte væ re villig til at paatage sig Dannelsen af det Aktieselskab, som skulde overtage D riften af F rih av ­ nen og til Gengæld forpligte sig til for et Beløb af m indst 3.800.000 Kr. at bekoste Opførelsen af de i Handelsøjemed fornødne Pakhuse, V areskure, Spor og K raner m. m. Tietgen var im idlertid for afvisende — troede ej heller inderst inde paa Succes for en F rihavn som saadan, men h ar i hv ert Fald antydet Fordringer, som Ingerslev fandt ublu. Man nævner saaledes, at Tictgcn vilde have Bolværkspengene i den nye Havn, et Krav, som Indenrigsm inisteriets Fmbedsmænd fandt ganske uhyrligt, da Frihavnen og dermed dens Bolvæ rker var Havnevæsenets, hvoraf principmæssig m aatte følge, at Bolværkspengene til­ flød Havnekassen, hvorimod det nye D riftsselskab højst kunde faa, hvad der tilkom det som P akhu s­ forretning. Ingerslev, som var en meget myndig

Udsigt over Frihavnen fra Langelinie i 1895.