078335262

Frihavnens Administrationsbygning

V e r d e n s p r e s s e n s I t e s o g . T i e t g e n o g ^ l i i e k - s tu d t f o r s o n e s . Den udeblevne Reklame for den nye F rih avn fik A aret efter sin E rstatning ved et Besøg af Journalister fra Verdenspressen, som var kommet op til den festlige Indvielse af Kejser W il­ helm Kanalen. Tietgen lod paa denne D. F. D. S. mange Skibe lægge ind til F rih avn skajerne, saaledes at det syntes, som om F rihavnen allerede var i trav l Virksomhed. Der var dog enkelte Jounalister, der ud­ talte deres Forundring over, a t de saa Masser af Skibe, men ingen Varer. K ajer og Pakhuse var jo tomme. Om denne Gestus fra Tietgens Side udeluk­ kende skyldtes Hensyn til Landets Prestige eller an ­ dre G runde spillede ind med skal væ re usagt, men det er givet, at han allerede i Forsommeren efter- haanden var blevet Genstand for Pression fra mange Hold i Frihavnens Favør. Den danske Hovedstads Havn var selvfølgelig i Udlandets Ø jne en Enhed, og kom dens nyeste og bedste Del til at ligge ub enyttet hen, vilde det Vanry, Københavns Forretningsliv d er­ ved udsattes for, overhovedet ramme dansk Handels og Skibsfarts Prestige. Vekselmægler Th. Schiøler, der kendte baade Tietgen og G liickstadt ud og ind, fik i September arra ng eret et Møde mellem dem i Tietgens Værelse paa Børsen. Den 2. Oktober kom der en officiel Meddelelse om en Overenskomst, der gik ud paa, at fra 1. Janu ar 1896 vilde F rag tsatsern e for Godsforsendelser med D. F. D. S.’s Skibe paa alle Ruter være de samme til og fra K jøbenhavns F ri­ havn som til og fra Toldhavnen. D. F. D. S. vilde fra

værkspengene, havde Ret til at udføre alt A rbejde om Bord i Skibene, fik i 1894 paa Trods af Komiteens Modstand sin egen autoriserede Vejning og havde endelig bedre og billigere Jernbaneforbindelse. G liickstadt for sit Vedkommende havde lige fra først af k la rt indset, at Navnet „Frihavn" til en Be­ gyndelse ikke kunde væ re nogen Realitet, men et Fånemæ rke, en Reklame for København i Udlandet. Dens Fo rtrin skulde først og fremmest bestaa i dens Beliggenhed, dens Modernitet, dens Evne til at tjene Mellemhandelen og Om ladningstrafikken. Men han forstod fuldt vel, at skulde F rihavnen blive en fra alle Sider uom tvistet Succes, skulde den bringes til at fungere efter Bestemmelsen, saa m aatte det væ re ved, a t den blev g jo rt til Udgangspunkt for ny H an­ del, ny T rafik, ny Eksportvirksomhed. Og den m aatte skabes, hvor stort A rbejde det end m aatte koste. Det var Skabelsen af nye Dampskibslinier, særlig oversøiske, som G liickstadt i saa Henseende først og fremmest m aatte tage Sigte paa. Det var Aabningen af en Rute paa New O rleans, der dengang stod først paa Dagsordenen, og der maatte handles meget h u r­ tigt, hvis ikke D. F. D. S. skulde komme i Forkøbet, hvilket vilde betyde et Minus for Frihavnen, den, Tietgen og alle hans Selskaber ligefrem blokerede. Det lykkedes G liickstadt at komme først og i Sep­ tember 1895 at faa sta rte t et Aktieselskab, der med C. K. Hansen som korresponderende Reder skulde overtage en m aanedlig Forbindelse direk te mellem Frihavnen og New Orleans.

24