078335262

FORMANDEN FOR 6R0SSERERS0CIEIETET ■ Jrfbavr7enC$etydnwg_'

TOR HANDELSSTANDEN

K ø b e n h a v n s f r ih a v n synes for Nutidens Købmænd saa uundværlig, at man vanskeligt kan sætte sig ind i, at det ikke er mere end 50 Aar siden, den blev aabnet. Selvfølgelig kan et Land drive Udenrigsomsætning uden Frihavn, man har jo Frilager, Transitoplag, Kreditoplag og andre Systemer til Lettelse af Impor Reeksport og den øvrige Handel paa Udlandet; men Frihavnen er det ideelle, so alene yder den fulde Nytte, selv om de øvrige Fremgangsmaader — paa Grund af Frihavnens lokalt begrænsede Omraade — maa bevares ved Siden af. Frihavnen fik vi saaledes sent, men med Hensyn til de øvrige Institutioner (Op­ lagshuse, Transitlager m. v.) var vi tidligt med. Saadanne Toldlempelser har vi haft i adskillige Aarhundreder i forskellige Former og Udstrækning, alt efter hvad Tiden krævede og efter Myndighedernes mere eller mindre forstaaende Handelspolitik. For 175 Aar siden var de københavnske Groshandlere, der jo ogsaa var Datidens Skibsredere, lige ved at skaffe sig og Byen en Frihavn. Det var Grev Schimmel- mann, der bragte Tanken frem i »Balance-Kommissionen«, der nedsattes i 1768 for at undersøge, hvorledes vi kunde forbedre Landets Handelsbalance og Finansvæsen. Han underrettede Grosserer-Societetets daværende Formand og »Ældste«, Peter Borre, Peter Fenger og Niels Ryberg om de Muligheder, der var for at faa gennem­ ført en Plan om en Frihavn eller lignende til Fremme af Transithandelen og Køben­ havns dengang dalende Varetilførsler; og Groshandlernes Ledere gik straks i Gang med at udarbejde et Andragende og et Projekt; til Plads var udset Strækningen langs Vandet fra Amalienborg til den nuværende Toldbod. Planen drøftedes i Collegierne, senere med Struensee, og der kom efter fornyet Andragende et Tilbud til Grosserer- Societetet om en Frihavn, hvis Grossererne selv vilde bygge Pakhuse m. v. Der blev igen fra Societetets Side handlet hurtigt; paa Mødet, hvor Tilbudet blev forelagt, teg­ nedes straks det nødvendige Beløb, og detaillerede Planer udarbejdedes. Alt syntes at være i Orden; men saa standsede Planen paa Grund af politiske Forviklinger, og ved Struensees Fald blev Planen henlagt. Frihavnen blev altsaa ikke til noget dengang, men den dukkede af og til frem igen, bl. a. midt i Halvtredserne i Rigsdagen, saa igen i Slutningen af Firserne, men først i 1891 blev Loven til Alvor. Danmark har langt tilbage i Tiden haft en betydelig Udenrigshandel og megen Reeksport og Transithandel, dog naturligvis svingende med Konjunkturerne og med de Vilkaar, man fra Myndighedernes Side bød den. Ogsaa i Fortiden gik det op og ned med Restriktionerne, og Handelen levede op, naar der ikke blev lagt den Hindrin­ ger i Vejen. Med Frihavnen gik Transit- og Reeksporthandel et betydeligt Skridt fremad; men som vi alle véd, har Restriktionstiden siden 1932 og i de senere Aar Krigen bragt 27