078335262

skabtes et Svajebassin foran Færgelejerne. Langelinie førtes hen over Taget paa Frihavnens Skure, saa begge den nye Kajs Moler blev tilgængelige for Trafikken. Sporforbindelsen til Nordre Toldbod lagdes lige Øst om Kommandantboligen i Kastellet. Ka jernes Bredde K ajbredderne v arierer saa stærkt Verden over, at man ikke uden videre gaar hen og vælger noget, der er internationalt akcepteret. Det er egentlig ganske løjerligt, thi Skibstyperne, der gæster de amerikanske, knap en Meter brede Kajer, er dog de samme som de, der lægger til ved de franske 30 m brede Kajer. N aar det saa tidligt er lykkedes at standardisere Ski­ bene, skulde man tro, det havde været lige saa let at standardisere Anlægspladserne. Sagen er den, at Skibenes V ilkaar paa Søen er fo r­ holdsvis ens, hvilken Nation de end tilhører, mens Vil- kaarene fo r en Havn er meget lokalt bestemt. Fun­ deringsforholdene, A rbejdsforholdene og Trafikkens Art samt den lokale Byggeskik vil gøre hver sin In d ­ flydelse gældende og give Havnen sit Særpræg. K ajerne i det nye Frihavnsanlæg blev gjort saa brede, at de kunde give Plads enten til en K ajkran og to Banespor (9,4 m) eller til en K ajkran og tre Bane­ spor (13 m ). Man regnede med et frit Baneprofil paa 3,3 m Bredde. Spornettet Saa godt som alle Frihavnens K ajer forsynedes straks eller faa Aar efter Starten med Jernbanespor. Rangeringen paa dette Spornet overlodes til Frihavns­ selskabet, da den gik Haand i Haand med A rbejdet i Pakhuse og paa Kajer. Spornettet ser ret indviklet ud, og man spaaede paa Forhaand store T rafikvanskelig­ heder, fordi Færgetrafikkens Spornet gaar tværs over Frihavnens, og Banetrafikken fra den nordlige Del af den gamle Havn føres hen over Frihavnens Spor. Fæ rgelejernes Beliggenhed paa H jørnet af Mellembas­ sinet og Sydbassinet var im idlertid saa god, og de til Fæ rgelejet hørende Spor kom til at ligge i en saadan Retning, at man ald rig h ar følt Fæ rgetrafikken som en Gene. Tværtimod h ar denne direkte Forbindelse med det nærmeste Udland paa en n aturlig Maade betjent Frihavnens Kunder og øget Frihavnens Aktionsradius og Reeksportmuligheder. (En enkelt Virksomhed har f. Eks. modtaget sine Raavarer pr. Færge, foretaget sin Fabrikation i Frihavnen og afsendt hele sin Produktion pr. Færge tilbage til det Udland, der afsendte Raa- varerne), flere reeksporterende danske Købmænd har udtalt, at netop Fæ rgeforbindelsen, der næsten er Dør om Dør med deres Lager i Frihavnen, h ar været den afgørende Faktor i deres Benyttelse af Frihavnen. Den Skepsis, der i sin Tid kom til Orde overfor Ønsket om at lægge Færgeanlægget m idt ind i F ri­ havnssystemet, h ar vist sig ubegrundet, desuden har Samarbejdet mellem Statsbanerne og Frihavnsselskabet altid været det bedste.

Havde de projekterende „k ik k e t46 hos hverandre? N aar man nu ser paa de præm ierede Projekter og fratager Pierforslagene Nr. 1 og Nr. 2, der blev fo r­ kastede paa Grund af Vanskelighederne ved at faa gode Vej- og Jernbaneforbindelser mellem Kajerne indby r­ des og mellem Frihavn og By, forbavses man over, hvor ens de sidste 4 Projekter er — næsten som om de projekterende havde „kikket“ hos hverandre. I V irke­ ligheden er det dog ganske naturligt, at de kom til at ligne hverandre. Det var nemlig givet, at Havneind­ løbet skulde ligge mod Nord op mod Kroneløbet, som var Adgangsvejen til Sundet, og det v ar forlangt af Komitéen, at Bassinerne skulde strække sig saa langt ind imod Byen som muligt, og Færgelejet, der paa alle de smaa Projekttegninger paa P lan II er betegnet med F, laa nogenlunde fast i Forhold til Østbanegaar- den. Frihavnens Udformning, saaledes som den endelig blev, og som den ses paa Fig. 2 paa P lan I, var altsaa opstaaet som en n aturlig Dannelse af de lokale Natur- og T rafikforhold. Iiiin£elinies Skæbne Københavnerne var stærkt optaget af Langelinies Skæbne. Denne yndede Promenade langs Kastelspynten og den buede Kystlinie havde man sat sig i Hovedet skulde løbe Vest om Frihavnsterrænet og fortsættes i Strandpromenaden mod Nord. Den helt nye og gode Løsning, man naaede til, og som flere Slægtled senere h ar glædet sig over, voksede n aturlig t frem af Skitseprojekterne, idet flere af dem, blandt andet Nr. 3 og 5 foreslog at føre Langelinie ud langs Øst­ siden af den lange Dækmole; begge de nævnte P rojek ­ ter afslutter Langelinie med en Stenkastning ud mod Reden. Senere foretrak man at bygge et Bolværk paa denne Strækning, idet Havnevæsenet besluttede sig til at bygge Bølgebrydere, der skaffede roligt Vand paa Yderreden og dermed gjorde det muligt for Skibe at benytte et Bolværk paa Dækmolens Østside. I>et endelige P ro jekt Naar man ser paa Havnebygmester H. C. V. Møl­ lers lo Skitseprojekter Nr. 2 og Nr. 5 og sammenligner dem med det endelige Projekt Nr. 2 paa Fig. I, gen­ kender man hans Haand i den endelige Plan. M idter­ molen, der deler det sydlige Bassin i to, er hentet fra hans P rojekt paa Fig. 2. Færgehavnen fra Fig. 5 og den øformede Mole forbundet med Broer for at give Plads til en Pram rende gaar ogsaa igen, og desværre gaar ogsaa den uheldigt beliggende Kystbane igen. Maaden, hvorpaa Nordbassinet deles mellem F rihav­ nen og den allerede etablerede T rafik, er i Hovedsagen ens i begge Havnebygmesterens Projekter og blev d i­ rekte benyttet i det endelige Anlæg. Den ydre Bølgebryder sammen med den forlængede „Langeliniemole“ skaffede i det endelige P rojekt Ro i baade den eksisterende Nordhavn og i de nye Bassiner, og samtidig blev Indsejlingsforholdene gode, og der