078335262

FIG. 4 ~ PAKHUS 1-1894

' FIG 10-SUiMDSK.URK-

Plan III. Pakhustyper i Frihavnen

Smule Korn i een Last og Stykgods i Resten. Helt godt bliver nu saadan et Pakhus hverken til Korn eller til Stykgods. Det nye Stykgodspakhus, der samme Aar blev bygget paa Midtermolen, og som er vist paa Fig. 8, blev derimod en komplet Succes. Her ser vi for første Gang to langsløbende P erro ­ ner, een ud for hver Etage, der giver Kajkranen Mu­ lighed for enten at lande Godset paa Perronen ud for Underrummet eller paa den, der løber i 1. Sals Højde. I>et trappeformede K a jsku r Dette Skur virkede saa glimrende i Forbindelse med Lossearbejdet, at man forfulgte Successen videre 4 Aar efter ved at bygge Skur I I /I I I som vist paa Fig. 9. Nu var det rigtige trappeformede Skur udviklet, hvor hver eneste Etage ved K ranens H jæ lp var lige saa nyttig, som om den laa i Kajhøjde. Kælderen naas gennem Lemme i den underste Perron, og de andre Etager kan alle naas af K rankrogen direkte paa de Perroner eller A ltaner, der løber i hele Skurets Længde foran Etagen.

I Bagsiden af Skuret ud mod Gaden og Jernbane­ sporene, føres Varerne ned til Vognene med Elevatorer eller Slidsker. Selv om denne Skurtype maaske ikke kan siges at være en Frihavnsopfindelse, er Frihavnen i København dog det Sted, hvor det trappeformede Skur første Gang fik sin logiske Udformning, og utallige Havne h ar d i­ rekte formet deres Kajskure efter Frihavnens Model, først og fremmest vore skandinaviske Nabohavne Malmci, Goteborg, Oslo og Stockholm. Besøgende fra mange Lande har studeret Typen og Maaden, hvorpaa Kran, Skur, Byvogne og Banevogne sammenarbejder, og i mange fremmede Verdensdele har Frihavnspak­ husene sat Præg paa Anlæggene. Svingkranerne og deres Arbejdsmetode Saa længe man paa det europæiske Kontinent og i mange andre Havne holdt fast ved Svingkraner som det mest praktiske, var det trappeformede Pakhus det ene­ ste saliggørende. Svingkranerne med deres faste Ud­ lægning indstilledes paa Skibets Last eller Lugekarm 41