078335262

første Genkendelsesbilsener kan udveksles. — Der raa- bes paa Onkel Peter fra Boston — og endelig findes Onkel Peter, der slet ikke kan kende sin Søster eller B ror igen paa den Afstand, men man kan ikke vente, til Landgangen bliver sat, og de forskellige Form alite­ ter er i Orden, saaledes at Strømmen kan begynde at flyde i Land. Et virkeligt rørende og smukt Billede, som vi alle mindes og inderligt ønsker en Gang maa genopstaa i Frihavnens H istorie! Bagageeftersynet tager selvfølgelig sin Tid, men det er ogsaa utroligt, hvad Onkel Peter fra Boston h ar slæbt med hjem til Familien. Men er de først naaet saa langt, saa haster Resten forøvrigt ikke saa stærkt. Man kan som T older slet ikke undgaa at komme om­ trent i Fam ilie med mange af Julegæsterne, og Dansk- Amerikanernes Glæde over at være i det gamle Land giver sig mange rørende Udslag. F. Eks. er det ganske umuligt at forklare mange af disse rare og hyggelige Landsmænd, at man ikke vil modtage en Dollar eller to for sin venlige omsorgsfulde Maade at ekspedere dem paa. „Det bruger vi skam i Staterne,“ faar man at vide. Men vi fo rk larer dem, at nu er vi i Danmark, og det „b rug er4 vi ikke her. At flere h ar regnet med, at det er et Udslag af falsk Beskedenhed, konstaterer man, n aar man, efter at Forretningerne er overstaaet, fin ­ der en Dollarseddel stukket ned i ens Frakkelomme. Hyggelige Tider, der mindes med Glæde! Et stadigt skiftende Opsyn i de forskellige Told­ vagter i Forbindelse med de før nævnte noget mangel­ fulde Reglementer for Opsynet — altsaa i gamle Dage — gjorde, at nogle af de mangeartede Tilfæ lde, en Tolder kunde udsættes for paa sin Vagt i Portene, kun­ de behandles noget forskelligt, dels under Hensyn til det foreliggende Tilfæ ldes mer eller m indre fiskale Betydning fo r Statskassens Interesser, og dels ogsaa under Hensyn til den paagældende ekspederende Tol­ ders større eller m indre Nidkærhed i Tjenesten og som sagt ogsaa større eller m indre Kendskab til „gældende Love, Reglementer eller O rd rer44. Den af sikkert mange endnu huskede „Kakkelovns- A ffæ re44 var et Eksempel paa en saadan Sag, der gan­ ske ufortjent hlev gjort til Genstand for Omtale i P res­ sen paa en Maade, der lige saa u fortjent satte den arme Synder i et komisk Skær over fo r den med Forholdene ukendte Læser, og dem er der jo altid flest af. H istorien var i Korthed følgende. En M urerar­ bejdsmand h ar af sin Mester faaet overladt en gammel Kakkelovn, der er pillet ned et eller andet Sted i en af Frihavnens mange Bygninger, og h ar faaet Besked om at transportere den til et Sted i Byen, altsaa uden­ for Frihavnens Omraade. Kakkelovnen ldiver læsset paa en Trækkevogn, og uden Kendskab til T oldforordninger og Frihavnsregle­ menter — og sikkert ogsaa ganske uvidende om, at han h ar hentet Kakkelovnen i Udlandet — trille r Man­ den af med sit Læs og stirrer noget uforstaaende paa 67

tid ogsaa oplevet. I Havnegade ved Malmøbaaden hørte det med til den daglige Underholdning at se Bilen komme susende med Passagereren hængende ud ad V in­

duet med Pengene til Chaufføren i H aan­ den og vinkende til Baaden, der allerede var laet fra Bolvær- virrede Svensker b li­ ve halet ombord over Rælingen i sidste Ø je­ blik. Men det kan alt­

saa ogsaa ske, n aar man skal til Staterne med „F rede­ rik d. 8.“ . Den ene Gang laa Skibet ude i Bassinet og havde Slæbebaade for og agter, og ved H jæ lp af Raa- ber og Gebærder fik man alarm eret Kaptajnen og an­ bragt den Rejsende paa Landgangen, der endnu svingede i Kranens sikre Greb. Svævende mellem Himmel og Hav stod den forsinkede Rejsende paa den gyngende Landgangsbro, medens Kranen førte den udover Ski­ bet, hvorfra han maatte foretage et dristigt Spring om Bord, fu lgt af de mange Tilskueres H urraraab. Den anden Gang var Forsinkelsen saa stor, at Ski­ bet allerede laa i Havneløbet fo r udgaaende af F ri­ havnen. Her var det umuligt at foretage noget Spring,

og man kunde heller ikke komme i Forbindelse med Skibet hverken ved Raab eller Tegn. Men den paagæ l­ dende var ikke forknyt. Han hyrede sin Bil igen og log Turen direkte til Helsingør, hvor han engagerede Lodsbaaden til at bringe sig ud. Ogsaa han kom ret­ tidigt — omend ufortjent — til New York. Ved Skibenes Ankomst var der mere Fred og mere Stemning over Billedet. Ikke mindst naar det galdt det aarlige Juleskib. N aar „F rederik d. 84 Dagen før Juleaften ventedes med de mange, der maaske for første Gang i mange Aar skulde tilbringe en Jul hos deres kære i det gamle Land, var Tilstrømningen til Frihavnen stor.

Ofte h ar Baaden ligget for Anker i Sundet det meste af Natten, og i det disede Vintermorgengry stævner den, endnu med Lanternerne brændende og med Grantræerne anbragt paa Maste­ toppene, ind mod den ventende Skare paa Kajen. Paa Dækket spiller Skibs­ orkestret de kendte smukke Julesange, og længe, uendeligt længe synes det at vare, inden den kommer saa nær, at de