078335262

De lange Vagter i Frihavnsportene var ikke altid lige behagelige. Datidens Lokaler var ikke saa gode, som de er i Dag, og navnlig var Tjenesten om Natten m indre behagelig fo r at anvende et m ildt Udtryk. N aar T rafikken paa Gaden var stilnet af, blev de store Porte lukkede, og den gaaende T rafik var hen­ vist til at passede gennem selve Vagtlokalet, hvor Tol­ deren foruden mange specielle Hverv som f. Eks. In ­ spektion af enkelte Vagtposter, A fslutning af Regn­ skaber fo r Dagens A rbejde og meget andet, selvfølgelig ogsaa skulde føre Tilsyn med de Personer, der pas serede Vagten, og efterse deres eventuelle Bagage o. s. v. Det hændte ogsaa, at der kom Skibe ind i Nattens Løb, hvorfra Passagerer og Mandskab skulde i Land og eventuelt Rejsegods fortoldes, og i saadanne T il­ fæ lde skulde Portene aabnes fo r at give D roskebilerne Adgang til at afhente Folk ved Skibet. Navnlig Vinterdage med Sne og Slud var det et meget ubehageligt Arbejde at bakse med de store Porte, hvis Laasemekanismer og store Hængsler ikke altid var i den hedste Orden. Der skulde baade K ræ f­ ter og Fingernemhed til for at ordne denne Sag. Reglementet for disse Portes Oplukning fo rtjen er egentlig et Kapitel fo r sig, men det vil føre for vidt at komme ind herpaa. Det skal dog nævnes, at man maatte skelne imellem Nyttekørsel og Lystkørsel og henholdsvis fø r eller efter Kl. 2! Drosker, der skulde afhente Passagerer i Frihavnen, var selvfølgelig altid Nyttekørsel — naar de skulde ind i Frihavnen. For udgaaende var det meget ofte fulde Søfolk med fulde Piger fra Beværtningen „A t­ lanten” i Frihavnen! Men ud skulde de jo, og saa maatte man paa’en igen til Grin fo r de frække Fyre, der godt vidste, at n aar Bilen bare sagde, den skulde hente Passagerer, saa var der ikke noget i Vejen, saa kunde de flo t køre de faa M inutters Vej fra Bevært­ ningen til Porten. Om Vinteren virkede det opvarmede Vagtlokale ofte tiltrækkende paa Søfolkene, n aar de efter Landturen i Byen henad Morgenstunden søgte mod Kajen, hvor de­ res Skib laa. Det var ikke altid lige let at faa dem videre, naar de først var naaet saa langt. Varmen og Selskabet virkede tiltrækkende, og der maatte ofte an­

den uniformerede Tolder, der standser ham ved Ud- passagen af Frihavnen med en hoflig Forespørgsel om, hvor han skal hen med den, og hvorfra han h ar den Kakkelovn, og som gerne vil se nogle „P a p ire r“ ! Det er noget vanskeligt at forklare den stakkels Mand, at man ikke saadan uden videre kan gaa ind i Frihavnen og brække en Kakkelovn ned og saa ville bortføre den lige fo r det altid vaagne Toldopsyns Øjne! Selvfølgelig skal der foreligge Adkomstdoku­ menter paa de Ting, der udføres fra Frihavnen, og den skal muligvis fortoldes! Det bliver værre og værre fo r Mureren. Han for-

staar ikke et Ord af det hele, men Tolde­ ren bliver ved sit. Resultatet bliver, at Vognen vendes, og Murerarbejdsmanden - maa tilbage i Frihav- nen, hvor han gennem Frihavnsselskabet og

I S V

!

den retmæssige E jer af Kakkelovnen bliver forsynet med de fornødne Papirer, der efter forskriftsmæssig Behandling i Toldvagten vil kunne sikre ham en rolig Fortsættelse af Køreturen med sin Kakkelovn videre ind i det frie Omraade af Landet, hvor man ikke saa­ dan skal staa til Regnskab for alle og enhver om, hvor saadan en Kakkelovn skal hen. Men saa sker Skandalen! Det h ar selvfølgelig taget nogen Tid at faa disse Form aliteter bragt i Orden, og da Trækvognen fo r anden Gang nærmer sig Rigets Grænser, hvor de grumme Toldere lurer, er de før saa nidkære Toldere blevet afløst af andre, lige saa kyndige og lige saa dygtige Mænd i Statens Tjeneste, der maaske blot ogsaa h ar den Egenskab, at de i en­ kelte T ilfæ lde ogsaa handler ud fra mere private og praktiske Synspunkter, end den strenge Lov maaske tillader. M urerarbejdsmanden med sin Kakkelovn bliver i hvert Fald denne Gang slet ikke standset. Et hurtigt Overblik af den i Porten stationerede Tolder konsta­ terer Kendsgerningen: En Kakkelovn, der skal til Re­ paration, og som ingen toldmæssig Interesse har for Statskassen, og den forbavsede M urerarbejdsmand faar nu uantastet Lov til at passere med sit „Gods”, uden at der afkræves ham nogle af de Papirer, som han nu møjsommeligt h ar fremskaffet. Da han im idlertid h ar sundet sig lidt og h ar faaet afleveret sin Ovn paa Bestemmelsesstedet, kommer han i Tanke om, at han vist egentlig h ar været lidt til Grin, og ved Omtalen af det, der er sket, kommer Sa­ gen en Journalist fo r Øre, der øjeblikkelig ser Chan- sen for en Sensationsartikel: Vi kender Overskriften „Tolder-K ineseri i Frihavnen”, „H ar Toldere ingen Konduite?” o. s. v. Men saadan laa Landet altsaa, og set med de rig­ tige Øjne kan sikkert mange godt forstaa T ilfæ ldet!

vendes de mest forskellige V irkem idler for at faa dem paa Porten, og det hændte, omend kun sjæ ldent, at Po ­ litiet maatte mobiliseres. Enkelte, der ikke stolede paa deres Overtalelsesevner, eller havde tilstrækkelig T illid til deres Myndighed, anvendte det Trick, altid at

have Ildrageren staaende i Gløderne i Kakkelovnen. En saadan rødglødende Ildrager for Næsen kunde tale selv den mest genstridige Sømand til Rette. Damebesøg kunde man ogsaa regne med! Det er

68