HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

KAJ NIELSEN

2 0 0

engagerede hende. Engang skulle hun medvirke i Scribes lystspil »to Aar efter Brylluppet«. I et brev med usikker bogstavering skrev hun til selskabets formand: »Det skal være mig en Glæde at yde Selskabet min ringe Acistance, naar min Tid tillader det«. Hun modtog i hono­ rar tre rdl.45 A f de mange skuespillere, der startede deres teaterbane i Kannike­ stræde, skal jeg nævne nogle enkelte. Jeg har tidligere omtalt Harald Kolling, der skrev nogle dagbladsartikler, i hvilke han mindes sin ung­ dom i »Kalkeballen«. Han var som ung tobaksspinder og begyndte at spille teater i Kannikestræde, da han var ca. 18 år. Teaterinteressen havde han sikkert arvet fra faderen, en skræddermester, der var direk­ tør for »Den dramatiske Haandværkerforening«, og det var naturlig­ vis her, at han kom til at agere. Hans Wilhelm Lange ( 1 8 1 5 - 7 3 ) , den energiske teatermand, der blev fader til de første offentlige privat­ teatre inden for Københavns volde, »Casino« (1848) og »Folketea­ tret« ( 1857) , opdagede ham blandt aktørerne i »Kalkeballen«, hvor han selv havde spillet som ung. »Han engagerede ham, da han blev direktør for »Folketeatret«, hvor Kolling fik sin debut i september 1857, °S her kom han til at virke hele sit liv. Han magtede med talent både den alvorlige karakterfremstilling og den muntre farcekarikatur. Skuespiller Frederik Madsen (1834-82) var som ung i urmagerlære og spillede teater i »Kalkeballen«. Han blev senere en fantasifuld ko­ miker, der virkede ved »Folketeatret« og »Casino«. Om Frederik Madsens debut i »Kalkeballen« fortælles en morsom historie.46 Der var en del uro blandt de tilskuere, der sad i logerne. Til alt held sad Frederik Madsens broder der også. Han var stærk som en bjørn, og resolut greb han en af spektakelmagerne i kraven og rakte ham ud over den lave balkon, idet han roligt sagde til en ven, der sad i parkettet: »Pedersen! Lad denne Fyr forsvinde«. Da han på denne måde havde ekspederet et par stykker, blev der ro i salen. Denne begi­ venhed fandt sted i 1852. Også teaterdirektør Theodor Andersen ( x835-1909) hørte i sin ungdom til blandt »Kalkeballen«s aktører. Han var på dette tidspunkt skriver på »Marinens Beregningskontor«. I 1862 fik han sin professionelle debut på »Casino«, og ca. syv år se­ nere blev han teatrets direktør. Han virkede som sådan i femten sæso­ ner, derefter blev han direktør for det i 1883 opførte »Dagmarteater« (nedrevet 1937). Det var ikke blot de nyoprettede privatteatre, der