HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

216

D E N R U S S I S K E K I R K E I B R E D G A D E

A F AN N E M Y S C H E T Z K Y

i. Historie. Siden 1 741 har der, med undtagelse af en periode på 50 år fra 1747-97, eksisteret en såkaldt transportabel russisk kirke i Danmark. Kirken kaldtes således, fordi den var knyttet til den russiske gesandt og skulle følge ham fra land til land. Kirken, som Den Hellige Synode i 1 7 4 1 1 havde givet gesandten lov til at tage med sig på sine rejser, bestod af: en præst, en kantor, en transpor­ tabel kirke (alterbord og rejseikoner) samt bøger til brug ved guds­ tjenesten. At den tidligste russiske kirke i Danmark var transportabel i mere end én forstand ses deraf, at kirken i årene 1 797 - 1852 havde til huse i mange forskellige lokaler i København, dels i præstens bo­ lig, dels i gesandtens. Når kirken har eksisteret så længe i Danmark uden at få et fast tilholdssted, skyldes det, at behovet herfor har været meget lille. I de første ca. 150 år talte menigheden ikke meget mere end 5 personer, nemlig de til gesandtskabet hørende.2 Den første og egentlige kontakt mellem Danmark og den russisk- ortodokse kirke opstod, da kejserinde Dagmar (dansk prinsesse, født 1847 død 1928) i året 1866 blev gift med den senere russiske zar Aleksander III, og det var således først da prinsesse Maria Feodo- rovna, som hun blev kaldt i Rusland, og tronfølgeren kom på besøg i Danmark og blev bekendt med de elendige forhold under hvilke gudstjenesterne blev forrettet, at gesandtens ønske om større støtte til gavn for kirken for alvor vandt gehør. Dette medførte i første om­ gang, at den russiske stat lejede nogle lokaler i Laksegade 2 i to gange ti år fra 1852-73, og øgede vedligeholdelsessummen. I 1873 lejede den russiske stat nogle nye lokaler i St. Kongensgade 45, det såkaldte Russiske Palæ, der foruden kirkerummet også gav plads for præste- og kantorboliger. Her holdt kirken til indtil den af kejserinde Dagmar længe ønskede virkelige russiske kirkebygning blev en realitet i 1883.3 Den russisk-ortodokse kirkes lære har i modsætning til den romersk­ katolske kirkes intet naturligt tilhørsforhold til Danmark, hvorfor den også først blev anerkendt som trossamfund i 191 5, da behovet var i

Made with