HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

ANNE MYSCHETZKY

2 1 8

Nevskij er især berømt for slaget ved Nevaen imod svenskerne. Han blev kanoniseret og hans legeme ført til Aleksander Nevskij klosteret i St. Petersborg, hvor kisten står den dag i dag. Omkring 1880 besluttede den russiske regering at købe en grund i København til opførelsen af den første og endnu eneste russiske kirke i Danmark.7 Oprindelig var det, såvidt vides, meningen, at man ville købe den grund, hvorpå nu den engelske kirke ligger. Det var planen at bygge en frit beliggende kirke med fem kupler, én stor i midten og fire mindre i hjørnerne. Omkring kirken skulle der være en have med hus dl bolig for præsten og kantoren. Der blev lavet et udkast dl bygningen, som blev sendt til St. Petersborg, hvor man udskrev konkurrence blandt arkitekter. Konkurrencen blev vundet af arkitekt D. J. Grimm blandt 16 deltagere.8 Grimms projekt måtte imidlertid laves helt om og tilpasses den langt mindre og billigere grund i Bredgade 53, der blev købt 1881. Det fortælles, at Aleksander I II var meget utilfreds med købet af grunden i Bredgade, men den egentlige årsag til dette køb har det ikke været muligt at finde frem til. Hvorvidt det skyldtes den davæ­ rende gesandts personlige pengegæld til Tietgen, som ejede grunden eller uærlige kurerers svagheder »på den lange hullede vej fra den russiske finansminister .. . «,9 eller måske blot det faktum, at man forpassede tiden, således at englænderne kom først, er svært at afgøre. I juli 1881 fejrede man grundstensnedlæggelsen til kirken med en mindre ceremoni, og i september 1883 kunne man indvie kirken. Det er ikke helt klart, om indvielsen fandt sted tirsdag 6. eller fredag 9. september 1883. Den 6. september svarer til 25. august ( i det 19. århundrede var forskellen på den julianske og den gregorianske ka­ lender 12 dage) den 9. september til 28. august. Ingen af de to dage var helligdage i Rusland. Indvielsen blev foretaget af rektor for det teologiske akademi i St. Petersborg provst Janysev, assisteret af kir­ kens præst Volobujev og en munk fra Aleksander Nevskij klosteret. Ved indvielsen deltog såvel det russiske og det danske som det græske kongehus, samt gesandter og andre. Som et kuriosum kan nævnes, at kejseren var så utilfreds med kirkens størrelse og placering, at hans vrede fik indflydelse på hele ceremonien og på præsterne, der siet ikke kunne forrette gudstjenesten og indvielsen af alteret efter forskrif­ terne.10