HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5
260 torat, fra 1952 som afdelingsingeniør. Arbejdet med aktuelle byplan mæssige spørgsmål i København affødte en interesse for at klarlægge de historiske udviklingsforløb, som er en forudsætning for den udform ning, byen har fået. Malling var en udpræget forskematur med særlig evne til at slå ned på de væsentlige punkter og se overraskende sammenhænge og paral leller i Københavns udviklingshistorie. Hans yndlingsperiode var tiden efter 1840, hvor han fandt et inspirerende og næsten uudtømmeligt kildemateriale i borgerrepræsentationens forhandlinger. De oplysnin ger, Malling fremdrog under studier i arkiver og biblioteker m. m., blev ført på kartotekskort med henvisning til kilden. Det blev i årenes løb til en systematisk ordnet samling omfattende ca. 30.000 kartoteks kort alene om københavnske forhold. En enorm samling avisudklip om emner af betydning for byers planlægning er et andet resultat af hans samlerinstinkt. Hvilke skatte disse kartotekskort og avisudklip rummer, har Malling givet prøver på i bøgerne »Rundt i Byen« (1959) og »København i Søgelyset« (1960), begge med træk af de indre bydeles nyere udvikling, samt »Forargelsens Huse« (1964) om de københavnske nødtørftshuses historie. Det må også nævnes, at Mal ling havde en betydelig andel i de af stadsingeniørens direktorat udgivne bøger »København. De indlemmede Distrikter« (1942) og »København fra Bispetid til Borgertid« ( 1947). Malling var et særpræget og højt begavet menneske. Han var uformel og havde en stærk tilbøjelighed til ikke at lægge skjul på sine meninger. Samtidig havde han en mærkelig evne til at anbringe sin egen person tilpas ubemærket i baggrunden. Det kan skyldes hans store blufærdighed, men hang vel også sammen med, at han tog sig selv endnu mindre højtideligt, end han tog andre. Jens Simonsen
j
Made with FlippingBook