HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5
266 S E L S K A B E T F O R K Ø B E N H A V N S H I S T O R I E I 1976
Selskabet afholdt i 1976 følgende arrangementer for medlemmerne: Den 22. marts talte docent, arkitekt M.A.A. H. H. Engqvist om »Københavnske borgerhuse«. Den 6. april var der generalforsamling, og derefter fortalte redaktør Knud Meister om Moltkes Palæ, nu Håndværkerforeningen, hvor generalforsamlingen afholdtes. Den 1 1 . september havde Københavns Havnevæsen inviteret på en sejltur til Sydhavnen og Frihavnen under ledelse af kontorchef, candjur. Bent Bergsøe. Den 1 1 . oktober talte forskningsbibliotekar mag.art. Emma Salling og museumsinspektør, cand. mag. John Erichsen om J.F .J. Saly’s rytterstatue af Frederik V på Amalienborg slotsplads, og derefter var der forevisning af Bymuseets udstilling »Fyrste og Hest« om statuens og pladsens historie. Den 22. november talte cand. mag. Claus Hagen Petersen om Slangerupbanens historie og den 7. december markeredes Carlsbergfondets 100 års jubilæum ved et besøg på Carlsberg Museum, hvor museumschef Steffen Linvald fortalte om fondet og museet. Medlemmerne af selskabet modtager gratis årbogen Historiske Meddelelser om København. Desuden har selskabet et internt med delelsesblad, Københavns Kronik, der også bringer mindre artikler. Medlemstallet var ved årets slutning 914. Selskabets formand er borgmester Børge Schmidt, og bestyrelsen består af stadsbibliotekar Frode Jensen, stadsarkivar Sigurd Jensen, landsarkivar Harald Jørgensen (næstformand), fuldmægdg Hans Kofoed (kasserer), museumschef Steffen Linvald, professor Georg Nørregaard, stadsbibliotekar Brita Olsson og museuminspektør Poul Strømstad. Kontingentet er 30 kr. om året; ægtefæller kan deltage i møder og andre arrangementer uden særlig betaling. Indmeldelse sker ved henvendelse til fuldmægtig Hans Kofoed, Stadsarkivet, Københavns rådhus, 1599 København V , tlf. (01 ) 15 38 00, lokal 2375.
Made with FlippingBook