HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

2 80

BYENS KUNST 1947-1976

I juni 1977 udsendte magistratens 1. afdeling et værk med denne titel, forfattet af kontorchef P. A. Tvede og vicekontorchef Arne Schøning under medvirken af direktør Dyveke Helsted (afsnittet om Thorvald- sens Museum), tegneinspektør Markan Christensen (billedredaktør), fuldmægtig Karin Pedersen og afdelingsbibliotekar Susanne Bøggild. Værket skildrer levende og instrukdvt Københavns kulturfonds virk­ somhed i den nævnte trediveårsperiode. Fonden har indkøbt malerier og skulpturer, bekostet udsmykning af kommunale institutioner, præ­ mieret bygningsværker og arrangeret et væld af udstillinger, i Nikolaj, i Thoirvaldsens Museum og mange andre steder. Den har også været med i mange andre slags aktiviteter, f. eks. kan nævnes den af Svend Wiig Hansen arrangerede kunstskole under åben himmel i Fælled­ parken. Bogen gennemgår tillige den historiske udvikling omkring planerne om et museum for moderne kunst i København. Omfattende oversigter og registre hjælper den, der vil orientere sig på området, hvorved værket bliver en nyttig håndbog, og de mange dejlige illustrationer, i farver såvel som i sort-hvidt, gør det til en prægtig billedbog, der til sin tid vil klæde ethvert julebord. Bogen, der er indbundet, er på 128 sider. Forhandling sker gennem Københavns stadsarkiv, rådhuset, 1599 København V. (Tlf. (01) 15 38 00, lokal 2375). Prisen er kr. 140,- incl. morns. For medlemmer af Selskabet for Københavns Historie er der truffet en særlig ordning, hvorom man vil kunne læse i selskabets medlemsskrift Københavns Kronik eller få oplysning om på oven­ nævnte telefonnummer. Redaktionen

Made with