HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5
TORBEN EJLERSEN
52
menligner man med en arbejdsmand under Københavns magistrat, der i de samme år havde 16,0 sk. i dagløn, lå de kongeligt beskæf tigede stenhuggersvende i forhold hertil ca. 130 pct. højere; de var faglærte og desuden en efterspurgt arbejdskraft. Murersvendene var i denne periode i arbejde 75 pct. af året, hvilket indbragte dem 87,5 rdl.10 En smule derover ligger stenhuggersvendene i 1745, hvortil så må føjes, at det ikke er afgjort at dette år er repræsentativt for Jacob Fortlings ansatte. Denne mester fik i øvrigt 300 rdl. i fast årsgage ifølge Slotsbygningsregnskabeme, og det var ikke hans eneste ind tægtskilde, eftersom han var begyndt at optræde som leverandør af byggematerialer. Noget af mestersalæret har han tilmed kunnet stikke i sin egen lomme. Det kan imidlertid konkluderes trods forbeholdene, at stenhugger- svendenes indtægter afviger betydeligt fra hinanden, og at den enkelte langt fra bærer det samme hjem i lønposen hvert år. Endelig må akkordarbejde have betydet en ganske væsentlig og sikkert kærkom men forøgelse af årsindtægten. Bæsecke forblev hos sin arbejdsgiver i resten af årtiet og avancerede til mestersvend, mens Pfeiffer i 1745 deltog i anlæggelsen af Fortlings marmorbrud i Norge og i det hele taget synes at have haft forskellig artede arbejdsopgaver.11 De to stenhuggere fik også tid til at stifte familie. Hvornår Pfeiffer giftede sig, har det ikke været muligt at op klare, men hustruen, som er forblevet anonym i kirkebogen, blev be gravet i 1 752 ; derimod er det sikkert, at Bæsecke den 12. maj 1747 førte Margaretha Michelsdatter til brudeskammelen. Blandt vidnerne til højtideligheden, som på grund af brudgommens tyske herkomst fandt sted i Sankt Petri kirke, sås også Fortling. I begyndelsen af oktober 1747 måtte Bæsecke og hustru følge deres førstefødte til graven, kun 8 uger gammel. Samme triste handling gentog sig i sommeren 1750, da en søn var død; »Schlag« noterer præsten kort i begravelsesprotokollen. Ved dette bams dåb havde Fortling stået fadder sammen med blandt andre snedkermester Johan Friderich Hånnel, en bekendt håndværker fra denne tid. Et tredie bam, Catharina Margaretha, som blev døbt i 1 75 1 , fik Nicolai Eigt- veds hustru til gudmoder, mens hofbygningsinspektør Georg David Anthon og Pfeiffer overværede ritualet som faddere. Denne datter skulle overleve sine forældre. Kort efter mistede Bæsecke sin ægte
Made with FlippingBook