HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

TORBEN EJLERSEN

52

menligner man med en arbejdsmand under Københavns magistrat, der i de samme år havde 16,0 sk. i dagløn, lå de kongeligt beskæf­ tigede stenhuggersvende i forhold hertil ca. 130 pct. højere; de var faglærte og desuden en efterspurgt arbejdskraft. Murersvendene var i denne periode i arbejde 75 pct. af året, hvilket indbragte dem 87,5 rdl.10 En smule derover ligger stenhuggersvendene i 1745, hvortil så må føjes, at det ikke er afgjort at dette år er repræsentativt for Jacob Fortlings ansatte. Denne mester fik i øvrigt 300 rdl. i fast årsgage ifølge Slotsbygningsregnskabeme, og det var ikke hans eneste ind­ tægtskilde, eftersom han var begyndt at optræde som leverandør af byggematerialer. Noget af mestersalæret har han tilmed kunnet stikke i sin egen lomme. Det kan imidlertid konkluderes trods forbeholdene, at stenhugger- svendenes indtægter afviger betydeligt fra hinanden, og at den enkelte langt fra bærer det samme hjem i lønposen hvert år. Endelig må akkordarbejde have betydet en ganske væsentlig og sikkert kærkom­ men forøgelse af årsindtægten. Bæsecke forblev hos sin arbejdsgiver i resten af årtiet og avancerede til mestersvend, mens Pfeiffer i 1745 deltog i anlæggelsen af Fortlings marmorbrud i Norge og i det hele taget synes at have haft forskellig­ artede arbejdsopgaver.11 De to stenhuggere fik også tid til at stifte familie. Hvornår Pfeiffer giftede sig, har det ikke været muligt at op­ klare, men hustruen, som er forblevet anonym i kirkebogen, blev be­ gravet i 1 752 ; derimod er det sikkert, at Bæsecke den 12. maj 1747 førte Margaretha Michelsdatter til brudeskammelen. Blandt vidnerne til højtideligheden, som på grund af brudgommens tyske herkomst fandt sted i Sankt Petri kirke, sås også Fortling. I begyndelsen af oktober 1747 måtte Bæsecke og hustru følge deres førstefødte til graven, kun 8 uger gammel. Samme triste handling gentog sig i sommeren 1750, da en søn var død; »Schlag« noterer præsten kort i begravelsesprotokollen. Ved dette bams dåb havde Fortling stået fadder sammen med blandt andre snedkermester Johan Friderich Hånnel, en bekendt håndværker fra denne tid. Et tredie bam, Catharina Margaretha, som blev døbt i 1 75 1 , fik Nicolai Eigt- veds hustru til gudmoder, mens hofbygningsinspektør Georg David Anthon og Pfeiffer overværede ritualet som faddere. Denne datter skulle overleve sine forældre. Kort efter mistede Bæsecke sin ægte