KøbenhavnsPersonbanegaard

60

ad Nr . 15. T. + P.

Forslaget, hvis Overslagssum andrager 27,079,000 Kr., gaar ud paa: Anlæg1for Persontrafik: En lavtliggende Hovedpersonstation — Gennemgangs­ station — Syd for Vesterbrogade med 11 Perronsider (Skinnekoten 2). Firsporet Lavbane gennem Valby Bakke til Vigerslev. Firsporet Lavbane fra Valby paa et Stykke ad den nuværende Linie Valby—Frederiksberg, Vest for Københavns Amts­ sygehus, over Østre Fasanvej, gennem Nørrebro Station, og paa den gamle Nord­ banes Terrain til den lavtliggende Hellerup Station. Dobbeltsporet. Lavbane fra Vi­ gerslev til den firsporede Bane ved Boskildevej. Fra den nye Frederiksberg Station ved den firsporede Bane mellem Peder Bangs Vej og Lampevej en dobbeltsporet Kurve, der forener sig med en ligeledes dobbeltsporet Kurve fra Nørrebrosiden til et Dobbeltspor, som slutter sig til den gamle Frederikssundbanes Terrain ved Frederiks­ berg Gasværk. — Firsporet lavtliggende Bane fra Hovedpersonstationen, Nord om Vandværket og gennem Boulevarden til Østerbro Station, hvorfra benyttes, dels Kystbanesporene, dels et nyt Dobbeltspor paa disses østre Side indtil Svanemøllen; derfra gaar et lavtliggende Dobbeltspor til Hellerup og et andet i en Bue Syd for Ingeniørkasernen til Lyngbyvej, hvor det slutter sig til Nørrebro—Hellerup Banen. — Stationer ved Valby (7 Fod under Terrainhøjden), Ny Frederiksberg (20 Fod under Terrainhøjden), Nørrebro (sænket fra Kote 30 til 13), Lyngbyvej (15 Fod under Terrainhøjden), Hellerup (sænket fra Koten 29 til 15), Svanemøllen (i nuværende Kote) og mellem Frederiksborggade og Vendersgade (23 Fod under Gadehøjden). Fra den sidste Station udgaar et Spor i Tunnel til den nye Postgaard med Indkørsel fra Niels Hemmingsens Gade. — Udløbene over Vodrofsvej til Frederiksberg og Nørrebro nedlægges, ligesaa Frederikssundbanen indtil Frederiksberg Gasværk. Anlæg for Godstrafik: Godstrafiken benytter Personsporene. Godsstationer ved Valby og Nørrebro (eventuelt ved Ny Frederiksberg, Lyngbyvej og Svanemøllen). Krydsninger mellem de forskellige Trafikarters Banelinjer foregaa i Niveau. Dette Projekt frembyder en Del Lighed med det foregaaende, men medens sidst­ nævnte kun anvender forsænket Bane, hvor Forholdene kunne siges at kræve det, anvendes den i dette Projekt saa at sige over det Hele, saa at de nuværende Profiler kun benyttes paa Strækningerne Godsbanegaarden—Valby og Østerbro—Strandvejen. Naar undtages, at der paa Forbindelsen Vesterbro—Østerbro findes Stigninger 1 : 150 og 1 : 192, der ere uoverensstemmende med Stigningsnormerne paa en Del af de betjente Baner, give Stigningsforholdene ikke Anledning til videre Omtale. Derimod vil den dybe Beliggenhed af Banen foraarsage en Mængde Afvandings­ vanskeligheder og ogsaa i de bebyggede Kvarterer volde Vanskeligheder ved Over­ skæring afVand- og Gasrør. Da Planer og Projekt ikke indeholde de fornødne Data til Bedømmelsen af disse Ting, kan dette kun antydes, ikke nærmere efterregnes. Det skal saaledes bemærkes, at foruden paa Centralstationen vil Pumpeanlæg blive nød­ vendige paa 3 å 4 andre Steder, ligesom de lange flade Indskæringer ville kræve store Ledninger i disse til Vandets Bortledning til Pumpestederne. Overskæringen med Nuværende Frederiksberg Godsstation nedlægges. Niveauskæringer med Gader og Veje findes ikke.

Made with