GuvernørGabrielMilanOgHansSlægt

— 38 —

dem at holde Fest og Trommedans; det var jo hedenske Skikke, de havde ført med fra Afrika! Men det var nu deres Maade at højtidelig­ holde deres Fridage og navnlig Julen paa. Fremdeles blev det forbudt Negrene at gaa med Knive og Knipler, og de skulde om Søndagene være hjemme paa Plantagerne ved Solens Nedgang, andre Aftener ved Tappenstreg. Overtraadte en Slave disse Forbud, skulde han 1. Gang „brav piskes", 2. Gang „skulde begge Ører skæres af ham", 3. Gang „skulde han ophænges og hans Hoved sættes paa en Stage". Men denne strenge Bestemmelse blev dog næppe overholdt i sin fulde Udstræk­ ning1). Kaptajn C. F. Paludan, der i „Museum I" (1894, S. 341 fg .) har en Afhandling: „Blade af de dansk-vestindiske Øers Historie", fortæller, at lignende Forbud som dem, Milan indførte over for Negerslaver, fandtes paa de omliggende Øer, hvor de blev strengt overholdt, mens man paa de danske Øer i Reglen saa gennem Fingre med deres Overhol­ delse2), Samme Forfatter gengiver en Plakat5) af 31— 1— 1733 (fo r dsk. Vestindien), hvori det bl. a. hedder: Hovedmændene for bortløbne Slaver skal knibes 3 Gange med gloende Jern og derefter hænges. Medskyldige i et Komplot skal miste et Ben, medmindre Ejeren vil pardonere dem mod at miste et Øre o g faa en „Lussing" paa 150 Slag. Otte Dages Maroonslaver (bortløbne Slaver) skal straffes med 150 Slag, 12 Ugers Maroonslaver skal miste et Ben og 6 Maaneders Maroon­ slaver har deres Liv forbrudt, medmindre deres Herrer vil pardonere dem med Tabet af et Ben. En retskaffen Blanks (o : Hvid) Vidnesbyrd skal være nok mod en Slave, og om der er Formodninger i Sagen, maa Slaven sættes under Tortur, En Slave, som kommer en Blank i Møde, skal gaa til Side og staa stille, indtil den Blanke har passeret, under Straf af en Lussing. Den Slave, som kan overbevises om at have været til Sinds at for­ give en Blank, skal 3 Gange knibes med gloende Tern, derefter rad­ brækkes og lægges paa en Stejle4). Nævnte Plakat indeholdt 17 Paragrafer af lignende Indhold. Streng­ heden forklares ved Tidens Barbari med Hensyn til Straffe. Som be­ kendt var vor daværende hjemlige Militærlovgivning ikke blid ved Udmaaling af Straffe og end værre var Forholdet over for Slaver.

U ^Muse^I^TsH SiS364eretn' °™ ^ * * * ' ves* nå' Øef 1855’ S' 37 fcr' 8) udstedt af Øernes Raad. 4) „Museum I", S. 343.

Made with