GuvernørGabrielMilanOgHansSlægt

— 39 —

Før nævnte Plakat blev publiceret, var der tilført et stort Antal Slaver til Vestindien, og disse var vilde, lastefulde og hævngerrige. Da de hvide var i Mindretal1), mente man, det var nødvendigt at holde streng Justits. Ikke desmindre, eller vel netop paa Grund af de Hvides Haard- hed, udbrød samme Aar2) en blodig Opstand paa St. Jan. I Retten beklædte Milan Dommersædet. Et Eksempel paa hans Justits er følgende: Nav. 1684 stod en Planter anklaget for Retten; hans Modpart var en Neger, som Planteren overfaldt i selve Retslokalet, hvorover Milan blev saa krænket, at han dømte Planteren til 30 Slag Pisk ved Pælen samt 6 Aars Landsforvisning. — Milans Kolleger i Raadet maatte føje sig efter hans Luner. Lovbogen, som Guvernøren ikke kunde læse, da han ikke forstod Dansk, benyttede han sig ikke af. Og Retsforhandlingerne blev ikke førte .til Protokols, men paa løse Papirer. — Efter at have ventet i V 2 Aar afsejlede J. Meyer 30—3—1685 med halvladet Skib, og uden at Milan medsendte alle de paakrævede Oplysninger. Dog sendte han en Skrivelse til Kongen, hvori han bl. a. klager over Kapt. Meyer, ligesom Joh. Lorenz beklager Meyers hurtige Afrejse, der forhindrede Guvernøren i at gøre sin Skyldighed; men Niels Lassen medsendte et Brev, hvori han klager over Forholdene. I dette Brev, som er dateret St. Thomas 25. Marts 16853), fortæller Niels Lassen først, at de kom til St. Thomas 13. Okt. 1684, og at der kun havde været liden Sygdom blandt Mandskabet. Derefter fortsæt­ ter han: Angaaende vores Gouvr. Milian , som siden hans Fortræk fra Kjøbenhavn er bleven til en Gederal, som han sig mægtig for lader titulere, da har Hans Excellence nu og ligget til Sengs henved en fire sig titulere, da har Hans Excellence nu og ligget til Sengs henved en fire Maaneders Tid mest med en hidsig Feber og anden Syge, hvilket har været Kompagniet skadeligt og foraarsaget Uenighed mellem ham og Hans Majts. Captejn Jürgen Meyer, som meget har tragtet her med hans Officerer at fuldbringe, hvis som var tjenligt til Compagniets og deres Kolonis Opbyggelse, og videre hvad som af de ædle Herrer var ordineret at skulle forfærdiges. Eftersom det lod sig anse ( desværre) med Guvernør Milian, at naar han laa til Sengs, saa skulde alt, hvad som kunde strække til gemene Bedste, staa stille, af Aarsag han maatte bilde sig ind, at alting stod paa ham, og i kort sige han var jpneherre, !) 1773 var der 2434 Indbyggere paa St. Jan, hvoraf 2330 var Slaver („M u ­ seum I" 1894, S. 343). 2 ) 23— 11— 1733. („Museum I" 1894, S. 344). 3) Breve og Dokumenter indkommet til Vestind. Kompagnis Direktion fra Vestindien 1683— 89. Rigsarkivet, Kbhvn.