591173456

strække sig til deres Skade i paakommende Tilfælde, om Svenden skulde fra denne Understøttelse blive udslettet.« § 4 fastsætter derpaa den ugentlige Understøttelse i Syg­ domstilfælde til 9 Mk. med Tilføjelse af, at skulde en Svend blive inkurabel, maa han nøjes med, hvad Sel­ skabet vil forunde ham, og det Samme bestemmes for det Tilfælde, at nogen af Skade, Alderdom eller Svaghed skulde blive ude af Stand til at arbejde, dog hedder det her, at Vedkommende først skal have betalt til Kassen i 8 Aar, men saa skal han ogsaa have 3 Mk. ugentlig. Begravelseshjælpen fastsættes i § 5 til 12 Rd. i det før­ ste Aar (1793), men derefter til 20 Rd., dog alene for de Svende, »som dø en naturlig Død og ikke medføre Mis­ tænkelighed om Selvmord.« Derefter følge en Del andre Bestemmelser. Den Svend, der bliver Farver »eller begiver sig til nogen anden borgerlig Næringsvej at drive«, ophører med at være Medlem (§ 7). Men der udtales dog et Haab om, at den Svend, der bliver Farver, vedblivende vil vise sig nidkjær for Kassens Opkomst (§ 8), og der stilles i Ud­ sigt, at Kassen efter 8 Aars Forløb skal være kommen saa vidt, at enhver tilrejsende Svend kan faa 1 Mk. 8 Sk. daglig i 6 Dage, for at han kan søge Arbejde, men faar han det saa, skal han være pligtig til at indtræde i Sel­ skabet (§ 9). Kassen skal bestyres af »Svendenes For­ mand« og en anden dertil valgt Svend (§ 10), og endelig skal foruden disse to »administrerende« Svende endnu »Farvernes Formand« altid være Ober-Direktør (§ 11). Udtrykkene »Svendenes Formand« og »Farvernes Formand« kunde synes at tyde paa tidligere organise­ rede Forbindelser mellem henholdsvis Svendene og Me­ strene, men det turde være mere end tvivlsomt, om saadanne have existeret, og for Svendenes Vedkommende modbevises det strax. Det hedder endnu i Tilførselen under 29. Januar 1792, efter at Konventions-Forslaget er vedtaget: »Hvorefter Selskabet strax ved fleste Stemmer