591173456

lem. Der synes herefter i Forholdet til Kassen at gjøre sig en Forskjel gjældende mellem Fabrikfarvere og de andre Farvere, der med et populært Udtryk kaldtes Bondefarvere, og at det var de Sidste, der støttede den. Listen over de 17 Farvere, der i 1792 hver betalte 2 Rdl. til den, synes dog at kunne tale herimod. De 17 Navne ere: Mdm. Bentley, L. Biørn, C. P. Buchsmann, C. Eller, H. W. Eller, N. Grønberg, L. Holmblad, Holst, N. Lind- berg, Møller, Mdm. Møller, Nitsche, J. Qvist, S. Qvist, N. Schov, P. Staal og G. Ørslev. Og afgjort er det, at der herimellem er i alt Fald en Fabrikfarver, nemlig Holmblad. Men i Kassens Protokol hedder det allerede under 31. Januar 1791 »Farver Holmblad udgaaet og ikke betalt«, og i Overensstemmelse hermed staar som et absolut sejrrigt Vidnesbyrd den Interesse, som Farver C. P. W. Holst viste Kassen, og han var afgjort »Bonde­ farver«. Bondefarverne holdt til ved Stadens Porte, og navn­ lig synes Vesterport i saa Henseende at have haft Be­ tydning. Farvergade vedblev langt ned i Tiden at være et Hjem for Farvere; 1795 forbødes det Farverne i Fre- deriksberggade at lade deres Varer hænge saa vidt ud over Gaden eller saa lavt, som det hidtil havde været Tilfældet, og hvad Vestergade angaar, da boede her i Slutningen af forrige Aarhundrede den Farverenke, Ma­ dam Møller, hos hvem Øhlenschlæger en Tid var til Huse, og hos hvem han bl. a. traf de senere saa berømte Brødre Ørsted. Efter Øhlenschlægers Skildring kom Bønderne i Flok­ ketal til hende og lod deres Vadmel farve blaat, grønt, høj rødt og violet. Bønderkonernes og Pigernes Forklæ­ der trykkede hun paa mørk Grund fulde af hvide Blom­ ster. Hendes Svende spiste ved hendes Bord, og Øhlen­ schlæger studsede i Begyndelsen ved at se dem sidde der med mørkeblaa Hænder, hvad han særlig bemærkede