591173456

skellige Færdigheder indbringende, opstod der let nrolige og anarkiske Tilstande, som det maatte være Myndig­ hederne magtpaaliggende at modarbejde. Det bosiddende og ordnede Borgerskab, der skyldte Statsmagten sine Fortrinsrettigheder, kunde ventes at blive denne en god Støtte overfor de underste Lags Uberegnelighed. Ogsaa den Omstændighed spillede her som i saa mange andre Forhold ind, at Korporationerne frembød et nyt Skatte­ objekt, idet man kunde gøre Privilegiernes Meddelelse afhængig af visse Ydelsers Erlæggelse. En af de væsentligste Begunstigelser, der tilflød de organiserede Mestre, var Eneretten til at drive vedkom­ mende Næring. Den, der ikke var Medlem af et privili- geret Lav, maatte ikke for egen Regning holde Værksted eller Arbejdsplads, men var henvist til at søge sit Brød i et Lavsmedlems Tjeneste. Var denne Omstændighed nu end i høj Grad til Skade for dem, der stod udenfor Mesterlavet, blev dens skadelige Virkning dog noget af- bødet derved, at Mestrene i deres Værksteder kun maatte beskæftige Svende, som var oplært i vedkommende Fag, eller ganske unge Drenge, som søgte at tilegne sig en saadan Uddannelse. Paa dette gensidige Retsforhold beror da Svendegildernes Opkomst. Mens den ikke ud­ dannede Arbejder, saasnart han havde modtaget sin Løn, var løst fra enhver Forbindelse med sin Arbejdsherres Stand, var den zunftige Svend i visse Maader sin Arbejds­ herres Ligemand og Standsfælle, et Forhold, der gav sig Udtryk i hans Stilling indenfor Mesterens Husstand og hans betroede Hverv under Mesterens Fravær og Syg­ dom samt i visse Æresrettigheder, som tilkom ham. At han havde sit Ophold i Mesterens Hus og maatte rette sig efter Husordenen betegnede under Datidens patriar­ kalske Forhold ingenlunde en ufri Stilling. Her kan f. Eks. mindes om, at Danske Lov i 1—13—16 sidestiller Tyende med Børn og Søskende. Svendens Stilling i Husstan­ den har' været omtrent som en voksen Søns. Betegnende