591173456

er det, at adskillige Skraaer bestemmer, at naar en Svend dør, skal Mestrene følge ham til Graven paa samme Maade, som de følger en af deres egne. Scholen we ehme tho graue folgen lick linsem egen broder, sigef Sønderborg Skomageres Skraa fra 1488. Det ligger i Sagens Natur, at Svendegilderne er af senere Oprindelse end Mestrenes Gilder. Til at begynde med har der sikkert været Mangel paa faguddannede Folk i Byerne, navnlig naar et eller andet større Fore­ tagende skulde iværksættes, og Adgangen til at blive selvstændig har da været i tilsvarende Grad let. Efter- haanden som Haandværket udvikledes, og Mestergilderne konsolideredes, navnlig derigennem at det bestemtes, at Gildet kun maatte tælle et begrændset Antal Medlemmer, dannede der sig imidlertid en Klasse af Haandværkere, som var henvist til at arbejde i andre Haandværkeres Tjene­ ste og ikke var fastboende, men søgte hen til de Steder, hvor der af en eller anden Grund var Trang til ekstra­ ordinær Arbejdskraft. Disse Folk hørte vel til Lavet, forsaavidt som Skraaerne indeholdt adskillige Bestem­ melser om deres Virksomhed, men de havde dog ikke almindelige Medlemsrettigheder. Oprindelig har Svende­ gilderne dog næppe alene været dannet som en Modvægt overfor Mestrenes Særinteresser. Nærmere ligger det at søge Oprindelsen til Svendegildernes Statutter i de Be­ stemmelser, som Mestrene havde vedtaget vedrørende de Kvalifikationer, der udkrævedes for at blive Medlem af deres Lav. Saalænge der hertil kun forlangtes faglige og almindelige moralske Egenskaber, laa det nær, at Svend­ ene søgte at gøre deres Lav til en Forskole for Mester­ lavet og at staa i godt Forhold til dette, navnlig ved at vælge en af Mestrene til Præsident under deres Sammen­ komster. Denne Tillidsmand kaldtes ofte Svendenes Fader, i danske Skraaer betegnes han ogsaa som Svend­ enes Oldermand eller som en af »de gamle«. —Svendenes Statutter fremtræder undertiden som vedtaget af Mestre

Made with FlippingBook - Online Brochure Maker