591173456

maatte man have udstaaet sin Læretid. Men ligesom der for at blive optaget blandt Svendene udkrævedes visse Kvalifikationer, saaledes var det heller ikke enhver for­ undt at blive antaget som Lærling. Først og fremmest forlangte man, at vedkommende skulde være født i lov­ ligt Ægteskab, dernæst havde ogsaa Forældrenes Erhverv Indflydelse, naar Spørgsmaal om Antagelse skulde afgøres. Børn af Forældre, hvis Beskæftigelse efter Tidens Opfat­ telse var mindre agtværdig, kunde ikke blive uddannet i et Haandværk, der var ophøjet til Lav. Børn af Toldere, Stadstjenere, Fangevogtere o. lign. var saaledes udeluk­ ket. I det attende Aarhundredes Midte sammenfattede man i de preussiske Stater alle tidligere specificerede Betingelser i det Forlangende, at Lærlingen skulde være født af saadanne Forældre, som var kvalificeret til at blive optaget i et ærbart Lav eller Gilde. Dog havde man paa dette Tidspunkt fra Regeringsmagtens Side søgt at komme den uheldige Fordom tillivs, idet en tysk Rigs­ lov af 1731 havde fastsat, at fremtidig skulde alle Drenge uden Hensyn til Afstamning have Adgang til Lavene. Til den danske Regerings Ros skal det nævnes, at allerede Forordningen om Lavene i Købstæderne i Danmark og Norge af 22’ December 1681 havde fastsat, at »i ethvert Haandværk skal enhver Mester have en Dreng i det mindste i Lære, som i Vore Riger og Lande er født, og maa han ej forskyde nogen, som er dygtig «. I Over­ ensstemmelse hermed bestemmes det i Artikel 3, at da det kan have sin Vanskelighed for den fremmede eller Haandværkeren fra vidtfraliggende Provinser at forskaffe sig Fødselsbrev, saa skal han ikke for deslige Aarsager forhindres at nære sig ved det Haandværk, han tilbør- ligen lært haver*).------Naar en Dreng var blevet antaget *) Fødselsbrevet var, som Navnet antyder, en Erklæring om, at ved­ kommende ved sin Afstamning var kvalificeret til at blive Medlem af Haandværket. Det blev vistnok i Almindelighed udstedt af Byøvrigheden paa det Sted, hvor Svenden havde staaet i Lære.