591173456

løs Skæmt. Snedkerne havde f. Eks. et Recitativ — til Musik af Hammer, Stemmejern, Vinkel og lignende Red­ skaber —hvori der gives en ganske fornøjelig Beskrivelse af, hvorledes den unge Mand ikke vil kunne finde Behag hos Byens Jomfruer, før han er lovlig behøvlet: Denn wenn ich eine Jungfer um einen Kuss will fragen, Saadanne Recitationer var ikke ualmindelige, obligato­ risk overalt var Drikkelaget, hvorved Broderskabet blev befæstet. Det var et højtideligt Øjeblik, naar den unge Svend for første Gang tog Lavets Velkomst i sine Hæn­ der og drak Brødrene til, sædvanligvis efter en Hilsen som denne: Altsaa med Gunst og Forlov tager jeg den ærværdige Velkomst fra det ærværdige Haandværksbord, sætter den til min Mund og drikker det hele ærværdige Selskab til Ære. Vivant, leve de Herrer: Lavsmester, Altgesell, fremmede og indfødte Svende! —At man ven­ tede lidt Beskedenhed hos den nyankomne med Hensyn til hans Tørst, var rimeligt, ti — som det hedder hos de tyske Kobbersmedesvende: das Kloster ist arm, der Bruder sind viel, un der Abt trinkt selbst g e rn .------ Efter Læreaarene kom Vandreaarene. Ved Læretidens Afslutning stod den unge Svend som oftest erhvervsløs i Byen. Det hørte til Sjældenhederne, at Læremesteren beholdt ham hos sig som Svend, ti som Svend skulde han have Løn, og Læremesteren kunde maaske hjælpe sig med de Svende, han i Forvejen havde og en ny Lær­ ling; de øvrige Mestre i Byen tog ham heller ikke gerne, det var ukollegialt og ofte ligefrem forbudt i Lavsskraa- erne. Der var altsaa ikke andet for ham at gøre end at søge Lykken i det fremmede. Det kunde undertiden være svært nok at finde den, det kunde skorte paa Arbejde, og det gik ofte ud over Helbredet under den lange So wird sie honisch zu mir sagen: Geh hin und lass erst hoblen dich, Dann komm, dann bist du recht fur micli . . .