591173456

ning om Arbejde, hvis der er Brug for ham. Er der ikke det, faar han maaske den regelmæssige Rejsegave, og hans Tak lyder da saaledes: Jeg siger Hr. Mesteren Tak for den Kærlighed og Godhed, I har vist mig. Kom idag eller imorgen til mig, og det bør sig dobbelt at gengælde jer det. Adieu, lev vel! — Kom han til Sven­ denes Forsamling, maatte han ikke tage Ordet først, men skulde vente, til en af de arbejdende Svende tiltalte ham. Kaldte Altgesellen ham til at deltage i Drikkelaget, skulde han atter knappe Frakken, tage Lommetørklædet under venstre Arm og Stokken i venstre Haand og anbringe Hatten paa den rette zunftige Maade. Han blev da an­ bragt til venstre for Altgesellen, og var der flere frem­ mede tilstede, skulde den, der havde vandret længst, sidde nærmest; til højre for Altgesellen sad Byens arbej­ dende Svende. Drikkelaget indlededes med, at Ordføreren slog i Bordet med en særligStav (Zechbrett) og spurgte: Er der fremmede tilstede? Den fremmede: Altsaa med Forlov—ja! Ordføreren: Altsaa med Forlov — hvad er blevet jer forordnet af Mestre og Svende? Den fremmede: Kun dette er blevet os forordnet at bringe jer, kære Brødre! en venlig Hilsen; er der en eller anden, som jeg endnu ikke har bragt den, er jeg skyldig at bringe ham den nu. Jeg ønsker jer, kære Brødre! Goddag. Lykke i det ærvær­ dige Haandværks Navn. Mestre og Svende der, hvor jeg kommer fra, lader jer hilse i det ærværdige Haandværks Navn. Herefter følger en Del andre Spørgsmaal og Svar, hvorved det kan nævnes, at Svenden ogsaa blandt de Stæder, hvor han har lært Haandværket, bør nævne den By, hvori han befinder sig. Naar endelig Skikkene er fyldestgjort, sætter man sig, lægger Hat og Stok og »trinken lustig zu«. Indenfor Farverne var der iøvrigt i Lavstiden inden­ for de tysktalende Lande en Splittelse mellem Linned­ farverne, ofte betegnet som Sietfarverne eller Sortfarverne, og de saakaldte Skønfarvere, der behandlede Uldvarerne