AmagersHistorie_I

96 By. Tor nby havde omkring 10 Gaarde foruden L ad e g a a rd en , som hørte til Slottet. Castrop har neppe havt mere end 8 Gaarde og W iderop neppe mere end 3 å 4. Dertil kom, at 12 Bønder, som hørte under Ladegaarden, ikke synes med­ regnede ; de har sikkert boet paa Ladegaardens Grund. Hvor­ ledes derimod de 21 Gaardsæder og de 18 øde Jorder for­ delte sig paa de forskellige Byer lader sig ikke se af Skatte­ registret1). Byernes Udstrækning har da været omtrent den samme som ved Svenskekrigens Tid, kun var maaske enkelte Huse komne til. I en Del af Gaardene var der nok kommen en Medbesidder til, saaledes at der rummedes ikke faa flere Familier i nogle af Byerne, da Enevoldstiden indtraadte, end paa Christiern d. 2.s Tid. Af større Gaarde har Øen ikke beholdt mange. Den eneste Hovedgaard, der fandtes omkring 1500, var Lade­ gaarden, som vi skal omtale nærmere. Dens Tilblivelse skriver sig fra Absalons Tid, idet han, som før nævnt, af de jorder han fik skænket af Valdemar den store, dannede en hel ny By, B u rg b y , som hørte under denne Hovedgaard af samme Navn. En Del af Taarnby, samt Viberup, Ullerup, Raagaard m. m. hørte oprindelig derunder; men allerede 1370, da Kronen længe havde havt Besiddelsen, se vi, at disse Udflyttere var fraskildte og henlagte under Lenet som selvstændige Byer eller Fæsteejendomme, medens Hovedgaarden eller «Bispens Gaard» dog endnu omfattede betydelige Jordstrækninger. Med Hensyn til Hovedgaarden Burgbys Beliggenhed er der ingen Tvivl om, at den har ligget tæt syd for Taarnby Kirkegaard, hvor den saakaldte «Gamle Ladegaard» endnu Ejeren af denne paastaar, at han i sin Gaardtoft har fundet Spor af en gammel Borgplads, som har været omgiven med Voldgrave, ja endogsaa Rester af en Borgmur, og at der stadig forekommer Brokker af Mursten og Tagsten fra Middel­ alderen, som tyde paa Levninger fra denne gamle historiske Borggaard fra Absalons Tid. Mulig kan ogsaa det Udkiks- taarn, som har staaet her før Absalons Tid, være at spore i Grunden.

x) Bilag XX I.