AmagersHistorie_I

102 Kronen forbeholdt og, som det senere viser sig, ogsaa Aalen, der blev et ikke ringe Aktiv. Skulde vi efter de foreliggende Oplysninger kalkulere Kronens Indkomster af Øen før Hollænderne indførtes, vilde Regnskabet se omtrent saaledes ud:

Landgilde og Gæsteri............................. 1086 Mark. Overskud af Ladegaarden, samt Hoveri og Æ g t ................................................. 500 * Uvisse Indtægter 200 » Overskud, Told, Sagefald m. m. af Dragør Fiskerleje 524 » Jag ten .......................................................... 40 » Ialt 2350 »

En Sum der svarede til Værdien af ca. 5000 Tdr. Byg. Lensmanden synes dog ikke fornøjet med denne Ind­ komst, eftersom han sammen med Registret tilstillede Kongen et Forslag om at afløse hele Øens Landgilde, Gæsteri og Hoveri med en fast Pengeafgift paa 5 Gylden af hver Gaard og 1 Gylden af hver Gaardsæde og hver øde Jord 1). Derved, mente han, vilde Kronens Indtægter blive 614 Gylden eller over 1500 Mark aarligt, altsaa ikke saa lidt mere end hid­ til2). Hver Gaard vilde derved komme til at svare godt 12 Mark. Denne Sum ses ogsaa lagt til Grund for Afgiften paa 300 Mark, som paalagdes Hollænderne af deres 24 Gaarde, der ganske vist blev overdragne dem som Selvejendom. Fol­ den øvrige Del af Øen blev Afløsningen ikke gennemført og de tilbageblivende Bønder kom efterhaanden til at bære langt større Byrder. En anden Byrde, som fra gammel Tid hvilte paa Øen, x) En Gylden svarede i Værdi til 5 Tdr. Korn, eller ca. 2^2 Mark. Den gamle store Mark brugtes ikke mere som Møntenhed; en mindre Mark, om­ trent paa den tidligere Øres Størrelse, var traadt i Stedet, medens Stormønten var Gylden og Skillemønterne var: Skilling (1/is Mark) Album (*/3 Skiil.) og Pending eller Hvid (l/3 Alb.) 2) C. F. Allen: De tre nord. Rigers Hist. IV . 1. 43.