AmagersHistorie_I

107 af de gamle Rettigheder, som de paaberaabte sig og som skrev sig fra Aarhundreder tilbage i Tiden. Det blev da be­ stemt at Stæderne til en fastsat Tid skulde fremlægge Privi­ legierne i Lübeck, hvor Kongen skulde indtræffe og under­ søge dem. Et saadant Møde fandt ogsaa Sted men den forventede Konfirmation udeblev, i al Fald saa længe Chri­ stian d. 2. levede1). Og ved Frederik d. 2.s Regeringstil­ trædelse opnaaedes ligeledes kun en betinget Sanktion paa de bestaaende Rettigheder. Paa en gentagen lang Række skriftlige Henvendelser fik man knap et Svar. Endelig paa en samlet Henvendelse ( 1575 ) svarede Kongen, at det stod Enhver frit for, at drive Handel i hans Riger, naar de gæl­ dende Love og Toldforskrifter iagttoges; men passede disse dem ikke, maatte de helst holde sig borte. S t r a l sund havde imidlertid opnaaet en Konfirmation paa sine Privilegier paa Dragør, efter mange forgæves Mæglings­ forsøg, fordi denne Stad kunde fremlægge Konfirmationer baade fra Christiern d. 2. og Frederik d. 1. Dens Fed paa Dragør havde ligget ubenyttet siden Grevefejden og Borgerne stod til Restance med J o r d s ky l den deraf, vistnok fra endnu længere Tid tilbage. Denne Sag havde Kongen villet have ordnet, da den indeholdt et Principspørgsmaal om hvorvidt Kronen kunde forlange Jordskyld deraf eller ikke. Staden mente sig fritaget for denne Afgift, som ikke var nævnt i den ældste Privilegium af 1 3 4 2 2) og heller ikke i senere Stadfæstelser; at den senere var bleven betalt, betragtede Staden som en Imødekommenhed for Opholdelsen af den Ret, den havde havt til at fastsætte Motebogen; men da nu ogsaa denne Ret blev afskaaret, mente man, at Afgiften var urime­ lig. Dertil kom, at de Boder og Bygninger, som havde staaet paa Feddet, var brændte og nedrevne under Krigen, hvorfor man fandt, at det Erstatningskrav, som man her havde, kunde opveje Restancen af Jordskylden. Paa forskel­ lige Samlingsdage, saaledes i Kjøbenhavn 1553 0g senere i Odense, var Sagen Genstand for Forhandling, men ingen af

x) Nyerup: Danmark i ældre og nyere Tid I 356. 2) Bilag VII.