AmagersHistorie_I

109 stimerne under og efter Grevefejden bragte ingen nævneværdig Fordel. I 1540erne holdt Nedgangen atter ved; og selv om der i 5oerne og 6oerne som oftest var ret rigeligt Fiskeri, saa virkede Usikkerheden og Modstanden langtfra oplivende. Og efter den Tid lyder der stadige Klager over, at Silden helt havde forladt Sundet og lagt sin Vej gennem Belterne, saa den maatte opsøges andre Steder; særlig ved Bergen var der rig Fangst. Man levede dog endnu i Haabet om bedre Tider for Sundfiskeriet og Trafiken paa de gamle Skaanepladser og søgte at vedligeholde Forbindelsen med dem. Men omtrent gennem hele Resten af det 16. Aarh. vedholde Klagerne over, at den før saa rige Erhvervskilde «ved Guds Fortørnelse» over den udskejende Levemaade, som Tidsaanden medførte, var gaaet tabt. Ved en Sendedag paa Frederiksborg 1576/77 fremkomme Beklagelserne mere resignet over. at den skaanske Sild af Guds Forsyn ikke gaar saa rundelig til som før. Man maatte finde sig deri, skønt saare nødig; thi Silden var og blev det Ledemotiv, som drog og opretholdt Livet paa Fisker­ pladserne og dermed Handelsinteresserne og hele Trafikens Betydning. Handelens Indskrænkning var paa den ene Side en Følge af Fiskeriets Nedgang, paa den anden Side Indskrænkninger i Handelsrettighederne, Afgiftsforhøjelser og effektiv Mod­ stand, baade af Regeringen og Folket. Alle disse Forhold gav sig særlig stærkt Udslag paa Dragør. Silden naaede neppe at komme saa langt ind i Sundet inden den blev fanget. Kjøbenhavns nære Handelsinteresser skabte Uvilje mod de fremmede; vore Folk og Embedsmænd gjorde dem allehaande Bryderier under Udøvelsen af deres Gerning, paalagde dem opskruede Afgifter, ja lagde endogsaa Beslag paa deres Varer i Mangel af Betaling. Nogen synderlig Udførsel af Landets Produkter maatte ikke mere finde Sted fra Fiskerlejerne. Handelsomsætningen var nærmest indskrænket til de Varer, der brugtes paa Feddene, samt Opkøb af Silden og enkelte Raavarer, som Huder og Skind, Talg osv. Endogsaa Ud­ førsel af saltet Kød var forbudt. Stæderne maatte for hver Rejse søge Kongens Tilladelse til at udføre visse Kvanta til

Made with