AmagersHistorie_I

I IO eget Forbrug, imod at erlægge den almindelige Told1). Lan­ dets Adel havde nemlig ved Kongens Haandfæstning sikret sig Ret til Udførsel, baade af Øxen, Korn, Smør, Sild, altsaa Landets væsentlige Produkter2). Flvad I ndf ør s e l en angaar, var de vigtigste Artikler nu Salt, 01 , Humle, Mel, Brød, Krydderier, Frugt, samt Lærred og Klæde. Paa Dragør maatte dog Klæde ikke mere ud­ skæres og sælges i mindre Maal end bele og halve Stykker. — Baade Ind- og. Udførsel var iøvrigt underkastet de samme Toldbestemmelser, som Handelen i Købstæderne, saa de saa- kaldte «Privilegier», som Stæderne nu havde, var egentlig kun Tilladelse til at opholde sig paa Feddene og drive en begrændset Handel, samt Nedsaltning i Fiskeritiden under Kronens delvise Beskyttelse. Endogsaa Jurisdiktionsretten fortabes efter Grevefejden, idet vore Myndigheder miskende den Ret, som Stædernes Fogder havde havt til paa egen Haand og efter deres egne Love at afgøre de Retssager og Stridsspørgsmaal, der fore­ faldt indenfor deres Virkeomraade. Heller ikke synes det, at den Stæderne tidligere indrømmede Strandret og Retten til selv at bjerge deres Skibe, naar de kom paa Grund, respek­ teredes mere, ligesom Oplæsning og Fastsættelse af Mote- bogen hvert Aar forinden Trafikens Begyndelse var en gam­ mel Ret, der nu nægtes anerkendt. Hvor vilkaarlige Retsforholdene var, se vi af en Sag der opstod 1561 mellem Kronens Tolder paa Dragør, Oluf Hanszen, og Stralsunds Borgere, fordi to af disse var komne i Klam­ meri og «for sett seg amodtth szoren fred oeh modtt bogen». Cosymus Smedtth, der havde slaget Dauett Holttunck «bioo och blodygh», anklagedes for kgl. Maj. Tolder, der ved de kgl. Tolder Suende vilde sætte Cosymus «y Hecte». Dette vilde imidlertid Stadens Oldermand og de andre Borgere ikke tillade, hvorfor Tolderen fastholdt, at de forgreb sig mod Kongens Ret og Øvrighed, lod strax de to Ophavsmænd slaa i Jærn og sammen med Oldermanden transportere til

9 Kane. Brevb. 1 5 5 1 — 55. 9. 188. 2) V. A. Secher: Forordn. Recesser osv. I 68 cfr. 177.