AmagersHistorie_I

120 Hvilke Afgørelser S k a n d e rb o r gm ø d e t saa end førte til, blev Klager over Forurettelser, særlig paa Dragør, ved at lyde. Ølaccisen krævedes med en «ublu» Afgift paa 2 Thlr. pr. Læst. Stettin ansøgte Regeringen om, at maatte indføre til Dragør 3 Læster til eget Brug cisefrit, imod at der skænkedes i Td. til Tolderen; men det ses ikke om Indrømmelsen blev given. Fremdeles klages der over stærk Stigning i Pram- og Vognhyren, samt Arbejdslønnen til de paa Feddene benyttede Folk. A t S t r i d s p un k t e r n e stadig gjorde sig gældende paa Dragørlejet, skyldtes selvfølgelig for en væsenlig Del kjøben- havnske Interesser. Dertil kom det gamle uheldige Forhold, at dette Leje fra gammel Tid af Stæderne regnedes under Skaane og, som de mente, var indbefattet i deres Skaane- privilegier, medens Regeringen netop havde Interesser i at holde det udenfor. Det udtaltes endelig under Raadsforhand- linger i Stettin 1599, at man resigneret maatte bøje sig for den Kendsgærning, at man ikke havde sine Privilegier for Dragør i Orden. Naar Stadens Borgere saaledes ikke ved Odenserecessen var indrømmet den samme Lettelse i Ølaccisen paa Dragør som paa Skaane, maatte man finde sig i, at svare den Told der forlangtes og helst undlade at røre ved det Saar, der stod aabent fra gammel T id 1). Stettins og Stralsunds Efterhøst paa Dragør var neppe, i al Fald paa den senere Tid, hverken indbringende eller let, nedslaaet, som den var, paa alle Felter. Regeringens Tjenere viste en stadig og ivrig Omsorg for at bringe Kronens Part ind deraf. Ogsaa S i l d e t o l d e n , som mærkeligt nok ikke før er nævnt, forhøjedes. 1 573 klages der over at den var stegen fra 3 til 10 Hvid pr. Læst, neppe en urimelig, men dog en fordoblet Afgift. Og baade halve, kvart og ottendedels Tøn­ der regnedes for hele. A t der ogsaa laa en personlig Inter­ esse i Tolderens Omsorg for at bringe Kronens Indtægter tilvejrs, forklarer den noget; hans Lønning bestod i en vis Del deraf. Paa forskellige andre Maader vidste han at skabe sig økonomisk Fordel ved at gribe hindrende ind i Trafiken.

') Balt. Stud. X X X V II. 11 0 — 1 1 1 .