AmagersHistorie_I

7 bælte, der skilte Nordsøen og Østersøen, fundet Spor i Form af Stentyper, der har tjent som deres Redskaber. Lærer H. N. Rosenkjær fandt saaledes ved Udgravning af Frihavnen 1892 flere saadanne Stene, der af videnskabelige Autoriteter er anerkendte som ægte. Der er fra samme Tid fundet Spor af store Skove, hvor Daadyret har levet vildt. Umuligt er det altsaa ikke, at der her, hvor Amager ligger, har levet Mennesker for mange Tusind Aar siden, længe før Øen Ama­ ger existerede. Den baltiske Indsøtid har strakt sig gennem en lang Pe­ riode, hvori store Ændringer af Hav- og Landforhold er fore- gaaet. Det er paavist, at Indsøens Vandflade ved Periodens Begyndelse har ligget mange Fod højere end ved dens Slut- ning og at ogsaa Klimatforhold har skiftet under Periodens Forløb, idet Snegleskaller, der findes i de øvre, ældste Strand­ lag adskille sig fra saadanne, der er aflejrede i de lavere og nyere Lag. Forskellige Forhold og Livsbetingelser har altsaa havt Tid til at gøre sig gældende og til at udvikle nye Arter af Indsøens Fauna; men Videnskaben giver os ingen Midler ihænde til at maale de Tidsafstande, det her drejer sig om. Endnu i Stenalderens Begyndelse — for 6000 Aar siden — synes Landbæltet mellem Nord- og Østersøen ikke gennem­ brudt; thi Mythen om Gefion, der pløjer Øresundets Løb og saaledes ikke synes grebet helt ud af Luften, forudsætter dog en Grad af intellektuelt Menneskeliv for at kunne danne sig. Men neppe meget lang Tid efter har der fundet en Sænkning Sted, hvorved de to Have har kunnet skære sig igennem og deres Vande mødes gennem Øresund. Under denne Sænkning synes Amager bleven til, eller i al Fald den højeste Del af Øen, hvis Udstrækning da neppe har været Halvdelen af, hvad den nu er; mulig fandtes her oprindelig flere Smaaøer. Stenalderens Kystlinje laa her og paa hele Sjællands Østside omkring 6 Fod højere end Stranden nu ligger.1) Nord for Dragør, hvor de gamle Fælledjorder ligge

9 K. Rørdam: Danmarks Tilblivelse. Saltholmen, som hørte med til det tidligere Landbælte, har atter dukket sig ned under Havfladen; og vistnok først langt frem i Oldtiden har den hævet sig paany.