AmagersHistorie_I
11
er der for en Snes Aar tilbage fundet to sorte Gravurner med Rester af brændte Ben og nogle Smaagenstande af Bronce: to Bøjlenaale, en Kniv og en Sylespids, som opbevares i Oldn. Museum. Disse Ting menes at stamme fra Overgangstiden mellem Bronce- og Jærnalderen; men derfor kan Højene maa- ske hidrøre fra en ældre Tid. Paa samme Sted er der fundet Brandpletter i Jorden, som vidne om tidlig Beboelse. Paa Rybakkerne, Nordvest for Dragør, har ogsaa i tid ligere Tid ligget flere Høje, som er sløjfede. Paa Johan Meijers Kort fra 1656 synes de svagt antydede; men paa et senere Kort over Øen i «Dansk hist. Almanak 1766—70» vises de tydeligt. Hvornaar de er sløjfede vides ikke, og der er ikke bevaret nogen Efterretning om Fund eller andre For hold derfra. Efter samme Kilde har der i Nærheden af Magle- bylille ligget en Gruppe Høje, som tildels er forsvundne; de to i Nærheden af Petersdal er maaske Rester deraf. En anden større Høj eller Banke, som ikke vises paa Kortet, liggende O. S. O. fra Maglebylille, har mere Karakteren af en Blus eller Signalhøj i Lighed med «Blushøjen» ved Dragør, men fra en senere Tid, ligesom «Længstehøj», hvilke vi senere skal omtale. Midt paa Øen har ogsaa ligget flere Høje. Om Gaard- navne som «Sofiehøj» og «Frydenhøj», der ligge ved Hoved landevejen, stamme fra, at der har ligget Høje i Nærheden, vides ikke. Derimod haves Efterretning om to Høje, kaldet «Broderhøje», som laa tæt ved Landevejen, lidt Syd for det Sted, hvor Tømmerupvejen munder ud. Allerede 1 8 1 1 skal den ene, efter senere Indberetning til Nationalmuseet, være bleven jævnet uden at der foreligger nogen Meddelelse om Fund deri. Den anden blev først jævnet midt i 80erne og indeholdt forskellige Begravelser og Oldsager. I to stensatte Rum fandtes saaledes Skaar af Gravkar og brændte Benrester, samt i det ene Rum et Haarsmykke, i det andet Brudstykker af et Broncesværd, tre smaa Dobbeltknapper og et Stykke af et Spænde. (Oldn. Mus.). Længere oppe i Højen fandtes et mindre stensat Rum med brændte Benrester. Disse Fund tyde paa, at en Høvdings eller Krigers Familiebegravelse har været her. I det Hele taget var det vel kun de mere frem
Made with FlippingBook