AmagersHistorie_I

15 Gaa vi saaledes ud fra, at det andet eller sidste Led i Øens Navn hidrører fra dennes oprindelige Overdrevskarakter, kæragtige Tilstand, gælder det om at finde en Forbindelse dermed, som passer paa Begyndelsesleddet: am. Det synes ikke at kunne henføres paa et Personnavn, da et saa person­ ligt Forhold til en saa betydelig 0 vilde have givet sig stær­ kere Udslag i senere Tider. Snarere stammer det fra et gammelt nordisk Forholdsord: aum, .egentlig blød, eller auma, slet (sumpet) Tilstand, en Betegnelse, som sikkert har passet paa Øen da de første Beboere fandt Vej hertil. _Maa denne Flypothese føjes til de tidligere, indtil en Gang danske Sted­ navnes Etymologi foreligger i en mere bearbejdet Skikkelse end nu! Øens Bynavne frembyde neppe større Vanskeligheder m. H. t. Bestemmelsen af deres Afstamning. De Endelser, der her forekomme « —by» og «—torp», høre ikke til de ældste Navnedannelser; de stamme rimeligvis fra Slutningen af den hedenske Tid eller Overgangstiden mellem denne og Middel­ alderen. M ag leb y , der sikkert er den ældste og største By (af magle: stor) synes at have en noget fjernere Oprindelse. Men Navnet: den store By, tyder dog paa, at der snart er fulgt andre, mindre Byer efter, rimeligvis først Sundbyerne og Taarnby. Maclaby findes nævnt 1085, efter at Kirken i Lund allerede havde faaet en Del af Øen i Besiddelse, og den har da aabenbart været Kirkeby og Øens gejstlige Sæde. Sundby occidentali (Sundbyvester) og Sundby orientali (Sundbyøster) nævnes ogsaa 1085. Disse Bynavne stamme selvfølgeligt fra Byernes Beliggenhed ved det smalle Sund mellem Øen og Sælland, hvor P'iskerflækken Hafn laa. Her har saaledes været et gammelt Overfartssted; thi de to Sund­ byer skilles kun ad derved, at hver havde sin Vej, som førte ned til Sundet. Vandet har vistnok gaaet nær op til Byerne, som mod Nord neppe strakte sig længere end til den nuvæ­ rende Thingvej og dens Fortsættelse mod Øst (Frankrigs- gade). Thornby , der nævnes først 11 3 5, men sikkert er opstaaet noget tidligere, skylder sit Navn og sin Tilblivelse den Om­ stændighed, at der, sandsynligvis allerede i Vikingetiden, har