AmagersHistorie_I

25 pavelige Stadfæstelse paa Gaven1). Under denne By hørte sikkert en Del af Taarnby og Taarnby Kirke. En Sag for sig er det, at Absalon senere, da han var bleven Ærkebisp i Lund, fik overført Besiddelsen ogsaa af den øvrige Del af Øen til Roskildesædet, saaledes at hele Øen b lev unde rlag t Borgen i Hafn , der var dette Sædes Taffelgods og Len. Som Statsmand og Kirkens Øverste var det ham dobbelt magtpaaliggende her at skabe et stærkt Værn, baade for Stat og Kirke og at «forene den verdslige Magt med den aandelige». Og hvor langt gjaldt vel Magten, naar ikke Besiddelsesretten til Jorden knyttede sig dertil? Selv forbeholdt han sig Brugsretten til Lenet for sin Livstid, hvor­ efter det skulde tjene Roskildesædet som Taffelgods og Bor­ gen til Sikring for Kirkens faste Sæde og Stilling som en Stat i Staten, eller maaske nærmere Staten selv. Hvem ved om han anede, at han derved grundlagde Landets Hovedstad. Hvornaar det under Stolen i Lund hørende Jordegods paa Amager er blevet overført til Stolen i Roskilde lader sig ikke sige. Kun synes det sikkert, at Overførelsen havde fundet Sted da Paven 1 1 93 stadfæstede Absalons Kaldsret til Lenets Kirker. I hvert Fald maa det betragtes som givet, at hele Amager ved Absalons Død, 120 1, var underlagt Kjø­ benhavns Len, som da helt og holdent tilfaldt Roskildestolen. 1230 fulgte ogsaa S a lt holmen efter2). Og inden lang Tid begyndte Roskildestolens Ret til Lenet og Amager at om­ tvistes. Under Absalon hidførtes for Amager helt nye Forhold, baade i kirkelig og verdslig Henseende. Øen skiltes i to Sogne: Magleby og Burgby , begge hørende under Kjøben­ havns Domkapitel; en baade lettere og mere naturlig Ordning end at have det ene Sogn og Dele af det andet under Kirken i Lund. Hovedgaarden Burgby blev formodentlig Sæde for en verdslig Ombudsmand mellem Beboerne og Lensmanden, som var Øens Øvrighed. Ogsaa udadtil bragte Absalons mægtige Haand bedre Forhold, Fred og Orden til Veje. De

*) Kbh. Dipi. I. 1. Se Bilag IV. *) Kbh. Dipi. I. 6.