AmagersHistorie_I

\ 26 vendiske Sørøverskarer, der i lange Tider havde huseret paa Kysterne, fik en vis Respekt for at nærme sig Øresund. De skiftede Kulør og begyndte snart at drive en mere hæderlig Haandtering ved at udnytte det rige Sildefiskeri og drive Handel i Sundet, en Trafik, som ogsaa gav sig stærkt Ud­ slag paa Amager og førte Kultur og lysere Forhold med sig. Kronens Rettighed paa Øen indskrænkede sig, efter at Roskildestolen havde overtaget Besiddelsen, til Ja g te n , der mærkeligt nok stadig var forbeholdt Kongen, medens Kirken havde baade Strandretten og Fiskeriretten. Maaske var det under Kirkens Værdighed at jage Vildtet, eller var det et gammelt kongeligt Regale? I al Fald ses det af Valdemar Sejrs Jordebog, at Kongen paa Amager havde «Hus oc Haræ» og det maa saaledes antages, at han har benyttet Harejagten. Men at vi ogsaa finde et kongeligt «Hus» paa Øen, er ganske vist overraskende. Vi har ingen Anelse om hvor det laa, om det var et Jagthus, eller en Bolig, hvor Kongen kunde tage Ophold. Det eneste, der tyder paa, at her har været en Bolig, hvor Kongen kunde opholde sig, er et Brev fra omtrent samme Tid, dateret Amak , givet af E r ik d i p ­ p ing 23. Juli 1 2 7 1 1). Det er forseglet af Biskopen af Børg­ lum (Burglanensi), Provsten af Falster, Kongens Drot og flere Adelsmænd. I hvad Ærinde de har været paa Amager ses ikke. Brevet synes at være et Skøde eller en Stadfæstelse paa en Gave, bestaaende af noget Jordegods i Jylland, til Kanikerne i Aarhus. Kongens Ophold her midt i Sommer­ tiden og med Følge synes at have været længere end en almindelig Jagttur, eftersom et Brev, der ikke kan have havt nogen særlig Hast, er dateret herfra. Gjaldt det maaske Sildefiskeriet i Sundet, eller en Belejring af Hafn? Under alle Omstændigheder maa man antage, at her har været en Bolig, hvor Kongen kunde tage ind. Men om det saakaldte «Hus», som Valdemar Sejr havde, foreligger der ikke den fjerneste Oplysning. Det erneppe sandsynligt, at det har staaet i Forbindelse med Hovedgaarden Burgby, der jo tilhørte Ros-

l) S. R. D. V I. 397.