AmagersHistorie_I

32 paa Amager; Retten holdtes antagelig paa Slottet eller paa Bispens Gaard. En vigtig Del af denne Jurisdiktionsret var S tran d re tten , nemlig Retten til de Strandinger der fandt Sted og de Vrag der fandtes i Søen, samt Told af de Skibe og deres Ladninger, som førtes paa Grund. Ifølge Biskopens Stadsret for Kjøbenhavn (1294) skulde ethvert Skib, der fandtes indenfor det nævnte Distrikt uden Styrmand, anses for Vrag og opbringes til Slottet mod en passende Bjergeløn; hvis man undlod at opbringe det, skulde det betragtes som Tyveri. Naar Godsets rette Ejermand meldte sig skulde Godset dog udleveres ham mod Fradrag af Bjergeløn efter Skik og Brug. — At der bjergedes og toldedes rigeligt, især af fremmede Fartøjer, haves der flere Exempler paa. Saa- ledes var 1333 et Skib fra Lübeck, som var strandet ved Dragør, blevet opbragt af Bispens Folk og beslaglagt. Skip­ peren havde vel atter faaet Skibet og «en Del» af Ladningen tilbage, men kunde ikke faa Resten. Herover klagede han først til Raadet i Lübeck og en Udsending søgte Bispen for at paatale Sagen; men denne var bortrejst. Derefter skete der Henvendelse til Sjællands Landsthing, som ikke kunde tage sig af Sagen, da Bispen ikke var underkastet den verds­ lige Domstol. Et andet Tilfælde foreligger fra 1336, da en Skipper fra Stralsund, hvis Skib var grundstødt paa Salthol­ men, af den samme Biskop — Eggert Brockdorf — var bleven frataget sin Ladning, ja endogsaa de Penge, han havde om­ bord. Fra et senere Tidspunkt, under Dronning Margrethe, se vi, at der fra Bispens Side føres Klage for Hansestæderne over, at han ikke havde faaet sin Told af et Skib med Lad­ ning, der var grundstødt paa Saltholmen og af nogle hanse- atiske Folk var blevet indbjerget til Hööl paa Skaane1). Paa Søen var selvfølgelig Retsforholdene særlig usikre og den mindste Lejlighed bei^ttedes til at gøre Bytte. Under Valdemar Atterdags langvarige Krige, og iøvrigt ogsaa før, var der opstaaet en Mængde Kapere og Sørøverfartøjer, som plyndrede Kysterne og Farvandene og gav Anledning til at øve uvilkaarlig Justits og gøre Brug af den Ret man havde.

9 Kbh. Dipl. I. 73. 83. 130.

Made with