AmagersHistorie_I

4 0 erholdt Zytfen et Fed 1). Foruden disse har naturligvis flere Stæder faaet Stadfæstelse paa gamle eller Indrømmelser af nye Rettigheder i Lighed med dem, de havde eller havde havt paa Skaane. Der er ingen Tvivl om, at baade Wismar og G reifswald ogsaa har «faaet Stadfæstelser, ligesom noget senere Stettin 2). — En saa stor Liberalitet hos Kong Valde­ mar overfor Hanserne maa der aabenbart have ligget en finanspolitisk Tanke bag ved. — Snart erhvervede mange af Stæderne sig ogsaa Pladser paa Dragør, som de benyttede ved Siden af deres Pladser paa Skaane og som sikkert ydede Kronen betydelige Indtægter. Dragør blev snart et vigtigt og vidt bekendt Marked, hvor i Fisketiden — fra Bartholo- mæi til Dionysii Dag — stor Handelstrafik med allehaande Varer fandt Sted og hvor forskellige Landes Købmænd mødtes med deres Skibe for at købslaa, hvor Ind- og Udskibning foregik og et broget Liv udfoldede sig mellem Tusinder af Mennesker fra forskellige Lande. — At anlægge nogen Maale- stok for Trafikens Omfang eller den Omsætning, der fandt Sted, lader sig af Mangel paa Oplysninger ikke gøre. Kun gennem Styrken og Omfanget af de Handelsinteresser, der gennem Privilegierne giver sig Udtryk, kan vi se Pladsens Betydning baade for de danske og fremmede Folk. Privilegierne udviklede sig hurtigt til ogsaa at omfatte andre Friheder, saaledes Fritagelse for A rvkøb3)) Udtapning og Udskænkning af 01 og Vin paa P'eddene; Ret til Ind- og Udskibning samt Omladning fra Skib til Skib i Søen ved egne Skuder eller Pramme og Vogne mod en ringe Pram- og Vognafgift. I Jordskyld skulde kun svares i Skiil. Grot af hver Bodeplads, dog var Boder, hvor der kun solgtes Sejl­ dug, Reb og Staver, afgiftsfrie4). — Paa saadanne Vilkaar (som Kong Valdemar maatte stadfæste ved Freden i Stral­ sund) kunde Hansestæderne nok være tjent med at drive

■*) Se Bilag IX.

Et Fed var en mindre, afgrændset Plads paa Engen

ovenfor Stranden.

2) Willebrandt: Hans. Chron. II. 189. s) En Afgift, som en Købstadmand maatte udrede for at der kunde tages Arv efter ham (Chr. L. E. Stemann: Den danske Retshistorie, 409). 4) Grautoff: Lilb. Chron. I. 475 —85.