AmagersHistorie_I

43

hed1). Det styredes af en af Brødrene valgt Oldermand; dets Formaal var at holde Skibe liggende ved Kjøbenhavn eller Dragør «omme hoerre Koepmenschap»2). — Deventer har neppe havt noget særskilt Fed paa Dragør, men sand­ synligvis havt Del enten i Zytphens eller Kampens. De hol­ landske Stæder har vel neppe drevet Fiskeritrafik, men kun taget Del i Handelen. — Deres Forbindelse med Dragør synes tidlig ophørt, sandsynligvis allerede i Begyndelsen af det 15. Aarh., da de førte voldsomme Kampe med Østersøstæderne og led store Nederlag. Hvorvidt der har været Sammenslutninger af Dragørfarere ogsaa i andre Stæder, derom vides sikkert Intet. Forholdet var i Reglen det, for de fleste Stæders Vedkommende, at man havde et Hovedfed paa Skaane, hvor Fogderiet havde Sæde, og at Feddet paa Dragør var henlagt der under og administreret af en Underfoged. Kun for Stettin var Forhol­ det, i al Fald længe, det omvendte. Pladserne paa begge Sider af Sundet stod i en saa samvirkende Forbindelse med hinanden, at Skaanefarere og Dragørfarere næsten var det samme og der blev derfor ingen Anledning til at danne sær­ lige Kompagnier for Dragør, især efter at begge Pladser vare komne ind under samme Hersker. Hver Stads Borgere slut­ tede sig selvfølgelig sammen, alene af den Grund at de var underkastede Stadens og Raadets Vedtægter og maatte op­ træde enigt i Forsvar og Kamp for Stadens og dermed deres egne Interesser. Hvert Borgerskab dannede i sig selv en naturlig Sammenslutning under sin Oldermand eller Foged, et Lav, en lille krigsførende Magt, rede til at vove Pelsen, naar nogen gjorde Indgreb i dens Privilegier. Hver Stad havde som Regel paa sit Fed. et Kompagnihus, hvor det lokale Raad holdtes; det tjente tillige som Kontor, maaske ogsaa som Værtshus, og dannede Midtpunktet i den Lejr af Han­ dels-, Haandværker- og Fiskerboder, der opsloges i Fisketiden og forsvandt, naar den var forbi. Kompagnihuset var bygget

1) Tr. i Hans. Urkundenb. V. 119 . 2) Efter Dr. O. Blümcke: Stettins hans. Stellung i Balt. Stud. X X X V II. Hans. Urkundenb. V. 119 .