AmagersHistorie_I

5i Aske og forkullet Træ, undertiden aflejret i forskellige Lag, som tyde paa en lang Dannelsestid. I særlig stor Mængde fore­ kommer Skaar af de kendte «hollandske» Stenkar1), der benyt­ tedes som Drikkekar. Leraffald, Brokker af Munkesten og Tagsten og store Spigersøm vidne om faste Bygninger. Paa Steder, hvor Terrænet antagelig har henligget temmeligt ube­ rørt, findes firkantede Forhøjninger i Jordoverfladen, 40 å 50 Al. lange, 20 å 30 Al. brede, kun adskilte ved sveje eller lave Fordybninger og med en bred Lavning bag ved (hvor Opfyldningen er taget og hvor Afløbet kunde synke hen). Der er neppe Tvivl om, at det er Bodepladser fra den senere

Brødbakke og Drikkekar fra Hansetiden, fundne paa Dragør.

Hansetid, hvad en videnskabelig Undersøgelse mulig vilde kunne skaffe Beviser for2). Det var dette Terræn, en jævn og flad Strandbred, der dannede det rent praktiske Grundlag for Hansetrafiken paa Dragørlejet; men Trafikens Existens b I Virkeligheden var Stentøjet af rhinsk Fabrikat 2) Nationalmuseet har 1896 under Ledelse af Assistent Vilh. Boye og 1897 under Ledelse af Arkitekt Aage Mathiesen ladet foretage nogle Grav­ ninger paa flere Steder, dels paa cSamsengene», dels paa Løkken eller Sta- vangermarken, hvor Jorden i lange Tider har været opdyrket. Ved disse Gravninger fandtes Rester af Bygningsfundamenter og Brolægninger, samt ad­ skillige Brønde af den karakteristiske Type: 2 å 3 Sildetønder stillede oven paa hinanden i Jorden, uden at man dog deraf kunde se Bodernes Størrelse eller Afstand fra hinanden. I Brøndene fandtes forskellige Brugsgenstande. 4*