AmagersHistorie_I

58 og gennemførte ikke alene dette Krav, men ogsaa adskillige andre, saaledes om Tappepenge , Vindueskat , Arvkøb og Konge­ køb (se 2. Afd.). — Saa mange nye Afgifter og tilmed For­ højelse af de gamle maatte virke nedslaaende, ja tilintet- gørende paa Traflken, der i Forvejen ved Fiskeriets og Handelens Nedgang ikke mere var noget overordentligt løn­ nende Erhverv. Hansetrafikens Aftagen ssgrlig for Dragørs Vedkommende ytrede sig tidlig som Følge af den stadige og energiske Mod­ strid og Indgriben, som baade Fiskeriet og Handelen var Genstand for fra Regeringens og vore egne Borgeres og Fiskeres Side. Dette Leje var omkring 1500 snarere en Fiskeri- og Handelsplads for Kjøbenhavn og Kronen end for Hansestæderne. Christiern d. 2den ophævede den sidste Rest af det gamle Hansemarked, forbød Udførsel af Stude og Korn, samt Landkøb, o: Opkøb af Varer hos Bønderne, ved frem­ mede Købmænd. Kronen drev selv en Art Hansetrafik her­ ude med Nedsaltning og Handel med Sild og dens Indtægter af Pladsen var endnu ikke ringe (se 2. Afd.). Meget foruroligende for Hansetrafiken var naturligvis og­ saa den Omstændighed, at Silden ofte slog fejl. Allerede fra Midten af det 15. Aarh. lyder der Klager over, at den til Tider slet ikke eller i meget ringe Mængde viste sig i Sun­ det, saa Fiskerne maatte tage hjem uden at have gjort nogen Fangst. Saaledes se vi, at en Del af de fremmede Fiskere 1479 henvendte sig til Dronningen om Hjælp i Anledning af, at de havde mistet deres Garn og ingen Fangst gjort. Dronningen gav dem hver en Nobel og de tog hjem. Saa kom der endelig Sild, men der var da Ingen til at fange den1). — Trafiken var i det Hele bleven mere usikker end før; men Fiskeriets Udeblivelse var ogsaa Handelen tarvelig. Nogle Aar slog Trafiken fejl, andre kunde den atter være udmærket indbringende. — Forhold af forskellig Natur be­ virkede i al Fald, at nogle af Stæderne allerede før eller omkring 1500 forlod deres Pladser paa Dragør og holdt sig alene til deres Lejer paa Skaane. I Tiden omkring 1520,

*) Grautoff: Liib. Chron. II. 400 ff.