AmagersHistorie_I

Da Sammenstødet paa Dragør fandt Sted, 1463, vovede Dan­ skerne, hvoraf Hovedparten var fra Kjøbenhavn, Malmø og Landskrona, at byde de fremmede Folk Trods. — Udbyttet for Fiskerne var da imidlertid neppe saa rigeligt mere, som det før havde været; der strømmede for mange Dyrkere til, naar der var Haab onT nogen Fangst, og ofte blev de skuf­ fede. Gennem de lange Nedgangsperioder i Fiskeriet var Udbyttet højst tarveligt i Forhold til det Offer, som bragtes derfor: Livet i Telte og i tildels aabne Baade i 2—3 Maa- neder, strængt, surt Arbejde, mest om Natten og under alle Vejrforhold; det fordrede baade Kræfter og Lyst. Fiskeriet foregik i store, brede Baade, «Schuten», som kunde rumme 5—6 Mand; for Hansernes Vedkommende maa de have været kraftige og sødygtige, da de benyttedes til Overrejsen. Under Opholdet brugtes Baadene til Logi. De ejedes ofte af Køb­ mændene, der saaledes hyrede Fiskere til at bruge dem. — Fiskeriets Udøvelse var, lige som den øvrige Trafik, underkastet en Række Ordensregler , som Motebogen inde­ holdt, efter forudgaaende Forhandlinger mellem Stædernes Raad og Kongen, eller i al Fald vedtagne af Stæderne og sanktionerede af Kongen. Som nævnt er en Mote vedrørende Stettins Forhold paa Dragør i Tiden omkring 1470 bleven tilgængelig og skal da her fremdrages en Del af dens Be­ stemmelser. Den begynder med nogle specielt Fiskeritrafiken ved­ rørende Punkter: Ingen Fisker maatte føre Vaaben paa Søen; kun «ein spundtbil», «einen nevinger», «ein spickerbare und einen hamer»; Baadsstagens Pig maatte kun være en Haands­ bred lang; ejheller Plag maatte føres; Dræglinen maatte ikke holde mere end 12 Snore — «nein vischer schal drageboed- deme setten wen twelf vaderne»1) — under Straf med Tab af Liv og Gods (§§ 2 og 3). Ingen Fisker maatte fare paa Søen uden Tegn (fra Fogden eller Tolderen) og var Baaden ikke hans egen, skulde en troværdig Mand gaa i Borgen for ham. Fiskede nogen uden at have fuldt Maal paa sine Garn,

x) Denne Bestemmelse er mig iøvrigt ikke klar; mulig er min Fortolk­ ning deraf forfejlet.