AmagersHistorie_I

77 mindre Tønder i Handelen end den fastslaaede, der maalte ca. 6 Skpr. — Boderne eller Bodepladserne havde, som oftere berørt, særlig Inddeling for hvert Fed og paa Feddene skælnedes atter, naar den Stad, der besad Feddet, deltog i Fiskeriet, mellem Fiskernes og Købmændenes Pladser. Fiskerne havde gærne, saavidt muligt, Plads nærmest Stranden til Landing med Fangsten og til deres Redskaber. Loven gav dem Ret til Stranden saa langt op, som de kunde kaste en Aare. Ovenfor begyndte Handelsfeddene, afgrændsede med Pæle eller ved et Kors, hvorpaa Stæderne gærne anbragte deres Vaabenmærke. Da Terrænforholdene paa Dragør var smaa, maatte man selvfølgelig her indskrænke sig saavidt muligt. Der haves en Del Enkeltheder om saadanne Handels­ boders Besiddelsesforhold , deres Værdi og Rente. 14 16 solgte en Hollænder sin Bod paa Dragør for 2 Fuder (Læs) og 2 0 1 S ild '). 1425 pantsatte Verner Byttow for Gæld til Jen s Andersen kaldet Langebonde — begge Bymænd i Kjøbenhavn — to af sine Boder op til sin «Strandbodh» for 5 lødige Mark (å 45 Skili.) sso danæ pennige som j Lubike oc j Wismer æræ geuæ oc gænge»2). 1437 solgte Lasse Povelsen Remesnider sit Bodested til Henrik Herne for 15 rh. Gylden 3). 1473 skænkede Jon Pedersen Lejeindtægten af en Bod og Bygning: 2 lødige Mark til Nikolaj Kirke4). Efterhaanden synes Boderne stegne i Værdi. 1493 overdrog Clawes Puls­ mann til Clawes Bolten , begge af Stralsund, to Boder for 100 Mark sundisk 5). 15 14 solgte Hans Garnath til Peder Bodeker , Kjøbenhavn, to Boder for i j 8 danske M a rk 6). Det fremgaar af disse og andre lignende Overdragelser, at Ejerne besad Ejendomsret ikke blot til Boderne, men og- saa i adskillige Tilfælde til Pladserne, hvorpaa de stod, da de kunde sælge og overdrage dem til evindelig Arv og Eje.

9 Hans. Geschichtsbl. 1895. ! 43 - 2) Kbh. Dipi. I. 155. Bilag XI. 3) Sst. II. 65. 4) Sst. IV. 116 . 3) Langebeks Dipi. s. A. 6) Kbh. Dipi. IV. 236 cfr. 339.