AmagersHistorie_I

78 Men det var vistnok kun de danske Folk, der erhvervede sig Ejendomsret til deres Pladser; de hansiske synes kun at have havt en hævdvunden Brugsret, som der ikke var nogen nær­ liggende P’are for at miste saa længe de vedligeholdt For­ bindelsen med Pladsen og svarede Jordskylden deraf. — Stæ- derne sikrede ogsaa deres Borgere gensidig Ret til deres tidligere Pladser. Vi se saaledes af «Wilkur der Wismarer Dragørfahrer» af 1390, optagne i det kjøbenhavnske tyske Kompagni’s Skraa, at den Bodeplads, en Mand tidligere havde benyttet, havde han første Ret til; men dersom en anden havde taget den i Brug og bygget derpaa, skulde den første dog erstatte ham Bygningen. Med Vold at fortrænge en Borger fra sin berettigede Plads strafifedes med en Bøde af 6 Tdr. 01 , samt Ærestab1). Naar en af Stæderne af en eller anden Grund lod sine Bodepladser henligge ubenyttede, hændte det ogsaa, at en anden Stads Borgere tog nogle af dem i Brug og betragtede sig som Besiddere deraf. Saaledes sé vi 1463 at en Wismarer, Peter Langejohan, beklagede sig over, at Hans Krune af Lübeck havde taget hans bebyggede Plads paa det wismarske Fed i Besiddelse, uagtet den med Rette tilhørte Langejohan og hans Børn, hvilke han for Raadet i Lübeck paastod indsatte i deres Rettigheder igen2). Om Bodernes og Bodepladsernes Størrelse i den ældste Hansetid haves saa godt som ingen Oplysninger; kun ses, at en Plads kunde have en saa ringe Bredde som 7 Alen mod Gaden, men derimod en forholdsvis betydelig Dybde, saa der bag ved Boden fandtes et Stykke «P'eld» til Udenomsbekvem­ melighed. Selve Boderne synes at have været indskrænkede til det mindst mulige Omraade, naar de skulde tjene som Udsalgssted og tillige afgive Boligplads for de beskæftigede Folk. — Med Hensyn til Byggemaaden maa det antages, at Boderne fra Begyndelsen af — og længe — har været af let transportabelt Materiale, som Træ eller endogsaa tildels Lær­ red, da de maatte føres til og fra Pladserne. Omstændig­ hederne tale dog for, at man efterhaanden har benyttet Ma­ teriale, som var mere modstandskraftigt overfor Vejr og Vind,

x) Hans. Urkundenbuch IV. 459. *) Sst. IX. 1.