AmagersHistorie_I

82 Søen, skulde det bringes til Fogdens Feld og Fogden skulde betale Arbejdsløn derfor (§ 6). Dobbelspil maatte kun finde Sted «in dat handuth»1) (§ 25). Ingen Falskspillere («tre­ ringe») maatte have Adgang til Lejet (§ 47). Ingen maatte straffes for Gæld, som gjordes paa Dragør, naar han havde lovet at betale den inden han forlod Lejet (§ 35). Til Afgørelse af de vigtigere Sager ses det, at de for­ skellige Stæders Fogder og Oldermænd har dannet et lokalt Raad for Dragørlejet; dets Kendelser kunde appelleres til Skaanefogedraadet og videre til Raadet i Lübeck som højere Instans. Saaledes opstod der her i Aaret 1500 en Tvist mellem Borgerne af Colberg og Treptow om, hvilken af disse Stæder, der var den ældste (d. v. s. tidligst indtraadte) i Hanseforbundet, da deres Fogder eller Oldermænd efter denne Anciennitet skulde tage Sæde i Kompagniet, naar Raadet holdtes. Sagen verserede endnu 150 22) og det ses ikke hvad Udfald den fik; men den vidner om, at et saadant Fogedraad har bestaaet paa Dragør endnu paa den Tid. Fogdernes Lønninger bestod væsentligt i en vis Del af de Bøder og andre Indtægter af Sagefaldet og Tolden paa Lejet. I Moten hedder det saaledes ofte, hvor der er Tale om Bøders Idømmelse: «de helfft dem vågede vnd de ander helfte den olderluden». løvrigt modtog de Gratialer af Køb­ mændene i Form af Nødvendighedsartikler; exempelvis ses, at Skaanefogden for Stettin har modtaget V2 Dusin Støvler og en anden Gang en Td. Vin til at gøre Opvartning med. — Stettin havde gerne ved Siden af sin Skaanefoged to eller tre Underfogder og flere Oldermænd paa Dragørlejet, og da denne Stads Fed her var dens anséligste og vigtigste Plads, betragtedes det som en Forfremmelse at blive forflyttet hertil fra Skaane3). De kirkelige Forhold paa Dragørlejet er for saa vidt mærkelige, som der — vistnok paa samme Tid — gaves Plads for forskellige gejstlige Ordener, hvis Præster sendtes hertil for at varetage Gudstjenesten. 1436 fik nemlig Augu-

*) Formodentlig et Samlingssted eller Marketenderi. 2) Hans. Geschichtsquellen IV. 20 og 23 ff. 3) Balt. Stud. X X X V II. 270 ff.