AmagersHistorie_I

86 muligt. Da Forsamlingen mødte ved Korset, hvor Oplæs­ ningen skulde foregaa, stillede Hanserne sig op paa den ene Side øjensynlig forberedte paa et Angreb og Fogderne red over til dem for at tale dem tilrette. Imidlertid kom Dan­ skerne dragende med fem Bannere og i stort Antal forsynede med svært Værge, nogle med Spyd. Den lybske Foged red imod dem og bad dem være medgørlige. De indskrænkede sig da til at gribe to af de hansiske Folk, hvilke de antog var Ophavsmænd til den rygtede Overlast, og gik dem haardt paa Livet; den ene fik Hovedet forslaaet, den anden fik af­ hugget en Finger; — iøvrigt truede de med at slaa dem alle ihjæl! Det lykkedes dog Fogderne at bringe Parterne til Ro, saa videre Skade afværgedes. Moten blev oplæst og besvoret og der sluttedes Fred1). Optrinet synes ikke at have havt nogen øjeblikkelig Hindring for Trafikens Fortsættelse til P'ølge — et midler­ tidigt Forlig med Regeringen maa være truffet — , men den fik et for Hansestæderne meget uheldigt og langvarigt Efter­ spil. Efter Fiskeriets Slutning, 6. Olctbr., samme Aar op­ toges Sagen til Behandling paa et Møde i Kjøbenhavn. Paa dansk Side var mødt Biskoppen af Roskilde, Dronningens Hovmester, flere Riddere, Borgmestre og Raadmænd, Udsen­ dinge fra Malmø o. fl. Paa hansisk Side: Skaanefogderne fra Lübeck og Stettin, Repræsentanter for Stæderne Stettin, Stral­ sund, Wismar, Anklam og Yijsdom. I Kongens Fraværelse indgik Dronning Dorothea et Forlig, hvorefter Stæderne inden Dionysii Dag (tre Dage senere) skulde udrede 400 rhinske Gylden i Erstatning til de skadelidte danske Folk, særlig fra Kjøbenhavn, Malmø og Landskrona, for Vold, Rov, Brand, Slag, Mord og Fangenskab. Dog forbeholdtes Kongens Ret til Sagefaldsbøde. Der kunde altsaa naarsomhelst rejses et nyt Krav og Stæderne var meget betænkelige derved; de ønskede snarest Sagen bragt ud af Verden, men Kongen lod den staa hen. Næste Aar henvendte Stæderne sig til Dron­ ningen om Lejde under Skaanerejsen, hvilket de ogsaa fik

Hanserecesse 2 Abth. V. 257.