292636768

Natten hos rige som fattige, hvad enten de paagældende var Medlemmer af Selskabet eller ikke. Det Medlem, der tilsagdes til Nattevaagen og ikke saa sig i Stand til at opfylde denne Forpligtelse, maatte enten stille en anden i sit Sted eller erlægge et Belob paa tre Mark for Fritagelse derfor. 1 Begyndelsen af hvert Aar afholdtes et Mode, i hvilket der aflagdes Beretning for Medlemmerne om det forlobne Aars Virksomhed. Ved det forste Mode af denne Art (1822), livori næsten aile Medlem­ merne deltog, var deres Antal steget til 47. Virksomheden gik nu stot fremad fra Aar til Aar under Ledelse af Selskabets oprindelige Stiftere. I Aaret 1828 afgik den ene af Stifterne, Heimann Jacobsen, ved Doden, og i hans Sted valgtes J. A. Schottlânder til Medbestyrer, medens den anden af de oprinde­ lige Stiftere, Guldtrækker W. L. Nathan, vedblev at fungere som Bestyrer til sin Dod i 1860 og saaledes ydede en meget betydelig Indsats i Selskabets Tjeneste. Ved det tiende Regnskabsaars Begyndelse liavde Selskabet en Kassebelioldning paa 202 Rigsdaler 15 Sk., der indsattes paa dets Navn i Kobenliavns Sparekasse. Efter seks Aars Virksomhed aflostes J. A. Schottlânder af Mobelhandler M. M. Gold- schmidt, der fungerede i tre Aar. I hans Sted valgtes Silke- og Klædehandler, senere Vaskeriejer N. L. Dehn, der beklædte Bestyrerposten til 1840. Paa Generalforsam- lingen i 1840 valgtes til Bestyrer Silke- og Klædehandler Moses Magnus Ruben, der fra den Tid og til sin Dod i 1870, altsaa i over 30 Aar, uafbrudt deltog i Selskabets Ledelse, og hvem der tilkommer stor Ære for ved sine utrættelige Bestræbelser at hâve hævet Selskabet til den fremragende Plads, det indtager blandt vore velgorende Foreninger. Det hedder om ham i en Beretning fra 1881 : „Stadig sogte han at værne om Selskabets Bestaaen, at tilfore det nye Medlemmer, at skaffe det foroget Indtægt o. s. v., hvorfor man med Glæde benyttede Femogtyveaarsdagen for hans Indtræden i Bestyrelsen til at vise ham Anerkendelse og Paaskonnelse af hans Vir- ken ved at overrække ham en Solvpokal med Emblemer*) og et Jubellegat, Iydende paa hans Navn, ligesom han hædredes ved et Festmaaltid, livori 160 deltog. Det forundtes ham ikke at opleve Selskabets 50 Aars Jubilæum, som ved hans Dod var nærforestaaende. Hans Minde vil for stedse være knyttet til Sygeplejeselskabet." Omtrent samtidig med M. M. Rubens Indtræden i Bestyrelsen skete der en ret betydelig Udvidelse af Selskabets Virksomhed, idet man mere og mere gik over til at yde de trængende syge indenfor Menigheden Understottelse til Lægehjælp, For- plejning o. s. v., ligesom man forst nu begyndte at forsyne Menighedens kvindelige syge med Vaagere. Denne Udvidelse af Selskabets Gerning krævede dels betydeligt storre Virkemidler end de begrænsede Summer, man liidtil liavde haft til sin Raa- dighed, dels en Ændring i Selskabets Organisation. De stigende Udgifter var liidtil *) I 1910 modtog Sygeplejeselskabet fra Generalkonsulinde Betty Rubens Bo demie Pokal (se derom Aarsberetningen fra 1910, hvori Pokalen er afbildet og nærmere beskrevet).