Rundetaarn_1637-1937

regnede alle Almanakkerne for Perioden 1779—1815, lod i to af disse, nemlig i Aargan- gene 1779 og 1780, Vejrspaadommene udgaa, men Afsætningen til Landalmuen formind­ skedes herved saa betydeligt, at den daværende Indehaver af Privilegiet, Bogtrykker Høpffner, klagede til Consistorium og anmodede om, at man paany „maatte sætte Vei- ret i Almanakken“. Rasmus Nyerup (Universitetsbibliotekar fra 1796 til sin Død 1829) fortæller, hvorledes han selv for gode Ord og Betaling „udarbejdede disse Prophetier og prognostiske Tillæg, men efter faa Aar holdt op, da han skammede sig ved denne Haandtering“, og hvorledes Bugge, der dog ikke selv gav sig af med Vejrspaadomme, plejede at sige, at han i Almanakken optraadte som „priviligeret Løgner“113). Heldigere var man i 1786, da de røde Bogstaver, hvormed forskellige Betegnelser (saasom Solens Op- og Nedgang, Søn- og Festdage, visse Helgennavne m. m.) var udhævet i Almanak­ ken, af Sparsommelighedshensyn afskaffedes. Der herskede ganske vist herover megen Misfornøjelse hos Menigmand, som skosede over, at „Rundetaarn havde faaet Sorg“, men da Almanakken ikke kunde undværes, var der ikke andet at gøre end tage til Takke med den, som den var. I Almanakken for 1801 er dette Aar mærkværdigt nok betegnet som „det første Aar efter Skud-Aar“ tiltrods for, at Aar 1800 som Sekularaar (de med 100 delelige Aar) ikke er deleligt med 400, og derfor ikke var Skudaar. Februar Maa- ned har da ogsaa i denne Almanak kun de sædvanlige 28 Dage. Af Almanakken for Aar 1812 fremgaar det tydeligt, at intet menneskeligt var Bugge fremmed, eftersom der i denne begynder en Afhandling, som fortsættes i de to paafølgende Aargange, om Hestekøds Spisning. I Afhandlingen, der skyldes Professor i Botanik og Forstander for Veterinær­ skolen Erik Viborg, fortælles bl. a., at 1811 fremsattes Hestekød paa den fornemmes og riges Bord som en velsmagende Ret, ja selv Kongen (Frederik VI) havde spist det flere Gange ved sit Bord. Den gennem Tiderne hyppigt skiftende Udsalgspris for Almanakken findes første Gang anført og paatrykt Titelbladet af den for Aar 1803 beregnede med 2/2 Skilling for et uheftet og 3 Skilling for et heftet Exemplar. At Prisen af og til blev betragtet som ublu ses af et Skrift, som Joehum Tobias (et Pseudonym; Skribentens rigtige Navn ken­ des ikke) udsendte Aar 1793. Skriftet, der er paa 16 Sider 8vo, bærer Titlen: „Tydelig Beviis, at Almanaklæsning foraarsager meget stærk Mavepine, forfattet i en christelig og god Mening til Advarsel for alle dem, som kiøbe denne lille Bog“. Bemeldte Jochum fik dog ikke sidste Ord i denne Sag, eftersom en anonym Forfatter s. A. svarede paa Angre­ bet med en 14-sidet Pjece: „Universal-Balsam til Jochum Tobias, af Guds Naade Degn (saaledes kalder Tobias sig paa Titelbladet af sit Skrift), som Giengield for hans Usand­ færdigheder imod Kiøbenhavns Universitet“. Som en Frugt af Bugges Udenlandsrejse 1777 maa ogsaa nævnes, at der efter hans

113) C.B., III, 583.

97

R undetaarn