Rundetaarn_1637-1937

Da der, som det af forestaaende ses, ikke var sket større Skade, hverken paa Taarn eller Observatorium, kom Virksomheden hurtigt i Gang igen. „Instrumenterne og Uhrene ere nu igjen opsatte paa Observatoriet, undtagen den Bordaske Sirkel og Transitinstru­ mentet, hvilke for det første ikke kunne blive opsatte, da de formedelst Bombardementet ere hensatte i den nederste Hvælving under Taarnet, hvis Dør er tilmuret og bliver ikke aabnet, førend i Begyndelsen af November, fordi paa samme Sted adskillige Manu­ skripter og andre Sager, Universitetsbiblioteket tilhørende, ere bevarede, som ikke kunne bortflyttes forinden den ovennævnte Tid“ ; saaledes staar der i Observationsprotokollen under 30. September. Paa samme Sted, under 4. Oktober, bemærkes: ,,Da de fra Ob­ servatoriet 2de Gange ugentlig givne Middagssignaler, hvorefter Stadens offentlige Uhre blive stillede, vare ophørte, saalænge Instrumenterne og Uhrene vare bortflyttede, bli­ ver, for igjen at kunne fortsætte disse, de dertil nødvendige Solobservationer anstil­ lede med Muralquadranten, der paa det nærmeste er stillet i Meridianen, da Tran­ sitinstrumentet, som forhen anført, for det første ikke kan blive opstillet“. Den 1. Oktober 1807 „om Aftenen Kl. 7 / 2 blev opdaget en Komet under Bootes i Nærheden af Slangens Hals“127). I den Anledning skrev Bugge en Afhandling: „Be­ tragtninger over Cometer i Almindelighed og Observationer paa Cometen i Oktober, November og December 1807“128) og bemærker heri om nævnte Komet, at uagtet den blev observeret først andre Steder, tør han dog sige, at den blev opdaget h e r ; „thi derom kunde man ikke have det mindste Nys, da Posternes Gang var aldeles sperret“ (paa Grund af Krigstilstanden). Paa andet Sted129) skriver han om bemeldte Komet, der forøvrigt blev opdaget i Castra Giovanni paa Sicilien af en Augustinermunk alle­ rede den 9. September130) : „Den 1. Oktober opdagede jeg en Komet, og skønt Instru­ menterne paa det kongelige Observatorium paa Grund af Bombardementet var flyttet ned i dettes Kældere, har jeg ikke desto mindre observeret Kometen næsten dagligt med de Instrumenter, som jeg endnu havde ved Haanden og enten ved Maaling af dens Afstand fra to Fixstjerner, hvis Afstand er nøje kendt, eller ved Anvendelse af et Ring­ mikrometer eller Bradleys Mikrometer søgt at bestemme dens Sted“. Som det ses af Observationsprotokollerne fra Bugges Embedstid og forskellige Afhand­ linger i Videnskabernes Selskabs Skrifter var det særlig Planetpositioner, der blev bestemt, og Sol- og Maaneformørkelser, der blev iagttaget paa Observatoriet. Den af Herschel den 13. Marts 1781 opdagede nye Planet Uranus (som i den danske Almanak først findes 32 Aar senere, nemlig i den for Aar 1813 beregnede) observerede Bugge første

12T) R.O., 1807, 163. 128) V.S.S., 1810, 143—222. 129) B.J., 1811, 130. 1S0) J.G., 185.

102

Made with