Rundetaarn_1637-1937

som Arbejdsværelse for Observator), faar af Schumacher følgende Skudsmaal (paa Tysk) : ,,Da jeg Aar 1815 overtog Observatoriet i København, fandt jeg, at det der opstillede Passageinstrument fra Ahl ikke duede til skarp Tidsbestemmelse. Det kunde, eftersom Tapperne hverken var runde eller lige, ikke beskrive nogen større Kreds. Jeg lagde dog Mærke til, at alle samme Aften observerede Stjernepassager fra Horisont indtil Ækvator lod sig udføre med samme Azimut, hvorimod der fremkom betydelige Uregelmæssigheder, naar højere staaende Stjerner benyttedes. Fra Dag til Dag stod Instrumentet sjælden urokket. Jeg søgte derfor som Mindstefordring at holde Instru­ mentet i samme Azimut ved, før hver Observation, at stille ind efter en omtrent i Meridianen liggende Skorsten paa et ca. en halv Mil fra København liggende Land­ sted. Af fornævnte Grunde kunde jeg ganske vist ikke bestemme Azimut ved Hjælp af selve Instrumentet, men maatte bruge korresponderende Solhøjder hertil ....... “1;jT). Hvis man er saa naiv at tro, at det blev stort bedre, da man fik det nye Reichenba- cher-Instrument, saa maa man tro om igen, thi da det gamle Passageinstrument havde en længere Omdrejningsakse end det nye, maatte man paa hver af Instrumentpillerne anbringe en ca. 1*4 Tomme tyk Støbej ernsplade, der altsaa ikke blot dækkede, men ogsaa ragede ud over bemeldte Fundamentpiller. Herpaa blev saa det nye Instruments Taplejer fastskruet. De fremragende Dele af de to Støbejernsplader gav man som Støtte hver en omtrent tre Fod lang Jernstang hvis nederste Ende blev fæstet i en i selve Pillerne indmuret Jernbolt. Resultatet af denne Anbringelsesmetode viste sig om- gaaende, thi naar man aabnede Taglugerne over Instrumentet, bevirkede Temperaturfor­ andring i Jernstængerne, at Omdrejningsaksens Horisontalitet stadig blev forandret. Paa Instrumentets østlige Tapleje var der anbragt en Halvkreds til Indstilling, men da Alhi- daden ikke havde nogen Klemmeskrue, var man ude af Stand til at fastklemme Kikker­ ten, og naar man skulde forskyde Okularet for at kunne komme til at observere Stjer­ nernes Passage over Sidefilamenterne, kom Instrumentet ud af Stilling, saa at det var plat umuligt at iagttage en Stjernes Passage mellem de to horisontale Filamenter. Da det vestlige Tapleje ikke var forsynet med nogen Højdekreds, var man saa rart fri for at lægge Instrumentet om. Hertil kom saa desuden, at de førnævnte Tagluger i Observa­ tionsskuret ikke var tætte nok til at holde Fugtighed fra Regn og Sne ude, saa at man ikke vovede at opstille et ligeledes nyanskaffet og af Urban Jurgensen leveret Normalur i dette Lokale, men her nøjedes med det gamle Jahnsonur158) . Før og efter hver Observation blev derfor Tiden overført fra „Jahnson“ til „Jiirgensen“ ved Hjælp af et Bréguet-Boxkronometer. Aar 1823 skriver Schumacher paa Tysk om et saadant Krono­ meter (Nr. 3056) : „ ....... Jeg kan ikke lade være med at tilføje, at der paa Københav­ 15T) A.N., Bd. 1, col. 195. 158) H.U., 35.

108