Rundetaarn_1637-1937

( !?), Forstyrrelser faldet meget middelmaadig ud, saa at den absolut ikke tør benyttes til Længdebestemmelse...“167). Da det altsaa — som stedse tilforn — stadig kneb med at fremtvinge nøjagtige og videnskabelig brugbare astronomiske Observationer med Instru­ menterne paa det gamle Taarn, slog man sig ligesom i salig Christian Horrebows Dage — for dog at foretage sig noget, som formentlig kunde bruges — paa Meteorologien. Ur- sin foretog saaledes i August og September 1823 og mellem 1. Januar og 31. Juli 1824 hver Dag ved sand Middag Barometer- og Termometerobservationer paa Rundetaarn. Barometret han brugte hertil var et „vortrefflichen Gefässbarometer von Troughton“168). Schumachers personlige Virken i København var som bekendt kun af kort Varighed, eftersom han fra Aar 1817 var beskæftiget med den vigtige og omfattende danske Grad- maaling fra Lauenborg til Skagen og fra Vestkysten af Jylland til København og i For­ bindelse hermed Udarbejdelsen af specielle Kort over Slesvig og Holsten. Disse Forret­ ninger krævede hans Nærværelse i Holsten, hvorfor han indtil videre fritoges for sine Universitetsforelæsninger. Da han senere bosatte sig i Altona, overdroges fra 1 Juli 1823 Bestyrelsen af Rundetaarns Observatorium til extraordinær Professor i Matematik Eras­ mus Thune , hvilken Stilling denne, der var født den 7. Juni 1785, varetog til sin tidlige Død den 11. April 1829. I „Astronomische Nachrichten“, som Schumacher 1821 grundlagde og udgav i Alto­ na, hvor han ogsaa fik oprettet et lille Observatorium, vrimler det i disse Aar med Re­ ferater om foretagne astronomiske Observationer fra mange forskellige — baade store og smaa — Observatorier. Rundetaarn holder sig imidlertid — som vi har set af gode Grunde — fornemt tilbage. Kun nogle enkelte Observationsrækker vedrørende „Maane- stjerner“ og (mellem 30. August og 1. Oktober 1827) af Biela’s Komet169) forraader for Offentligheden, at Livet ikke var helt udslukt paa „Stelleburgum regium Haunien- se“. Kometobservationerne blev foretaget med et Ringmikrometer paa en azimutalt opstillet Kikkert, hvis Brændvidde var 54 Tommer. Af dette Instrument, som Schu­ macher roser i høje Toner, har han ikke alene givet en Beskrivelse, men ogsaa efter­ ladt os en instruktiv Tegning170). Til Brug for Længdebestemmelser blev der foruden de allerede nævnte Kronome- terexpeditioner yderligere foretaget saadanne mellem Altona og København 1824 (med 3 Ure), 1826 (ligeledes med 3 Ure), 1827 (med 11 Ure), 1828 (med 9 U re)171) samt i Efteraaret 1830 (med 8 U re)172). Da Norge fik sit nye Observatorium i Christiania blev 167) A.N., Bd. 1, col. 132. 16S) Ibid., Bd. 2, col. 309— 12; ibid., Bd. 3, col. 301—06.

169) Ibid., Bd. 5, col. 40—46. 17°) Ibid., Bd. 9, col. 163—64. 171) Ibid., Bd. 8, col. 269—82. 172) Ibid., Bd. 9, col. 163—64.

110